Dyr
Hoverdal Plantage er langsomt blevet til skov over de sidste godt 140 år. I takt med, at skoven er vokset til, har dyrelivet tilpasset sig. Nogle arter er forsvundet fra området, mens andre er kommet til. Der er rig mulighed for at se og høre skovens dyr på en tur gennem Hoverdal Plantage.
Fugle
En lang række fugle holder til i Hoverdal Plantage. Nogle opholder sig mellem træerne året rundt, mens andre kun er her på nogle tidspunkter af året. Andre lægger bare vejen forbi på et kort visit.
I plantagen kan den årvågne skovgæst blandt andet opleve skovdue, skovskade, flagspætte, grønspætte, sortspætte, spurvehøg, ravn, duehøg, vendehals og musvåge. En sjælden gang imellem kan man være heldig at høre eller se den store hornugle – og en enkelt gang er der blevet set en havørn
Mejser, musvitter, fuglekonger, solsort og lidt mere sjældne fugle som korsnæb. Også tornskade – rødrygget tornskade og stor tornskade – spætmejse og sumpmejse kan findes i plantagen. Om sommeren er der gode muligheder for at høre natravnen på hederne.
Og fra oktober til januar kan skovsneppen ofte ses.
Fisk
Det er aldrig blevet undersøgt, hvilke fiskearter der findes i plantagens søer og vandløb. Lokale skovarbejdere fortæller dog, at der lever ål i både søer og vandløb.
Læs mere om fisk i Miljøstyrelsens artsleksikon
Pattedyr
Fra omkring 1940 til 1994 var store arealer af Hoverdal Plantage udlagt som kronvildtreservat med det formål at fremme en kronvildtbestand på egnene. I dag er området fra Vesterhavet i vest til lidt øst for Herning – fra Holstebro i nord til Skjern i syd – hjemsted for en af de tætteste bestande af kronvildt i Danmark. Normalt lever her mellem 3.000 og 3.500 dyr – tallet stiger omkring kalvesætningen.
Derudover er der blandt andet rådyr, ræv, hare, grævling, egern, skovmår.
Læs mere om pattedyr i Miljøstyrelsens artsleksikon
Insekter
Især i vinterhalvåret, hvor de fleste ellers ikke kigger efter insekter, kan man finde den sjældne trehornede skarnbasse i Hoverdal Plantage.
Den trehornede skarnbasse er mellem 14-22 mm. lang, og er blanksort på både over- og undersiden. Dækvingerne er kraftigt længdestribede. Billen har fået sit navn efter hannens tre fremadrettede horn.
Hoverdal Plantages bestand af kronvildt og råvildt er med til at give billen gode levevilkår. Den lever nemlig i og af gødning fra hjorte, får og harer.
Læs mere om den trehornede skarnbasse på fugleognatur.dk
Læs mere om insekter i Miljøstyrelsens artsleksikon
Krybdyr og padder
Danmarks eneste giftslange, hugormen, kan findes på hedearealerne i plantagen. Husk på, at slangen er en truet dyreart og dermed fredet.
Læs mere om hugormen i Miljøstyrelsens artsleksikon
Planter
Træerne
Jordbunden i Hoverdal Plantage er meget vekslende – lige fra tørre bakker af flyvesand over fugtige enge til overføget lerbund. Plantagens træarter er afpasset efter forholdene, og Hoverdal Plantage har derfor en meget varieret skov.
Det meste af plantagen består af granskov i flere etager og af mange forskellige arter. Men her er også bøgeskov, egeskov, fyrreskov, lærkeskov og bevoksninger med bjergfyr. Derudover kan nævnes almindelig røn, vild rose, hvidtjørn, birk og hæg.
Læs mere om planter i Miljøstyrelsens artsleksikon
Planterne i skovbunden
På indlandsklitterne kan findes gyvel, hjelme, enebærbuske, lyng, lav, mos, tyttebær, blåbær, melbærris og revling. I lavningerne mellem indlandsklitterne er der ofte forskellige typer græs – det kan være børstesiv, mark-frytle, mangeblomstret frytle, vestlig tue-kogleaks, pille-star, sand-star, bølget bunke, sandskæg og blåtop.
På den gode hedejord kan man finde den smukke guldblomme (volverlej), der blomstrer i forsommeren. Den sjældne blomst, linnæa – opkaldt efter den berømte svenske botaniker Carl Linné – kan blandt andet ses i skovbunden ved den østrigske fyr.
I de mere våde og sumpede områder kan man finde både ensian og klokkelyng og ikke mindst de insektædende planter soldug og vibefedt. Også benbræk, plettet gøgeurt, kæruld, pors og mosebølle kan findes i plantagens.
Mellem træerne og i klitheden vokser svampe – for eksempel spiselige kantareller og Karl Johan-svampe.
Læs mere om svampe i Miljøstyrelsens artsleksikon