Natursafari
Tag på udkig efter fascinerende smådyr og farverige blomster Foto: Philip Bjergvang
Tag på natursafari i sommerferien
Zebraedderkopper, brune bjørne og stinkende storkenæb. Vores fælles natur er fyldt med fantastiske arter, som du kan opleve, hvis du kigger godt efter. Her på siden kan du komme i gang med sommerens sejeste natursafari.
Vi zoomer ind på 25 arter, der alle har et særligt kendetegn. Arterne, du kan finde, er lavet som bingoplader, der er lige til at printe ud og tage med på din helt egen natursafari i sommermånederne. Du kan oven i købet konkurrere mod venner og familie og se, hvem der får øje på flest arter inden for bingopladernes fem kategorier.
Følg disse råd, og oplev dyrene uden at forstyrre dem
Del dit foto
Har du taget et pletskud på din safari? Så kan du dele det på instagram. Post dit skarpeste billede og husk at tagge det med #udinaturen.
Fem farverige
Kan du finde fem af de mest farvestrålende arter?
Hent en printervenlig bingoplade med de fem farvestrålende arter
Foto: Mie Bohsen
Tvetandbladbille
Et sandt festfyrværkeri, der changerer i alle regnbuens farver, og hvis metalliske udstråling er svær at overse, selvom den kun bliver omkring 5-7 mm stor. Bladbiller, som bliver forskrækket, lader sig falde og ligger helt stille et stykke tid som værn mod fjender.
Find den her: Ses ofte i skov, f.eks. langs skovveje eller i skovlysninger, men også i mere åbne naturtyper fra april til slutningen af oktober.
Gul iris
Gul iris er en smuk sumpplante med en kraftig stilk og store, tredelte gule blomster.
Find den her: Gul Iris vokser i næringsrige sumpe, våde enge og på lavt vand i rørsump. Den blomstrer juni-juli. Gul Iris er almindelig i det meste af Danmark, dog lidt mindre almindelig i Vest- og Nordjylland.
Foto: Philip Bjergvang
Blåfugl
Blåfugle er en familie af farverige dagsommerfugle, hvor den mest almindelige herhjemme sjovt nok også hedder almindelig blåfugl. Hannerne af den almindelige blåfugl er lysende blå, mens hunnerne findes i mange variationer over mørkt chokoladebrun med orange pletter til lys blå som hannen.
Find den her: Vidt udbredt i Danmark. Kan træffes på de fleste varme, tørre, åbne og blomsterrige lokaliteter. Kan også ses i haver.
Pragtvandnymfe
Pragtvandnymferne er noget ganske særligt med deres metalliske farver. Hunner af blåbåndet pragtvandnymfe er kendetegnet ved gennemsigtige, men tydeligt grønne vinger samt en grøn eller bronzefarvet krop. Hannernes kroppe er metallisk blåskinnende og har blå bånd på vingerne. Find den her: Blåbåndet pragtvandnymfe ses ofte side om side med blåvinget pragtvandnymfe i små til mellemstore vandløb.
Foto: Frank Rønsholt
Krabbeedderkop
Krabbeedderkoppen har fået sit navn, fordi den ligner en lille krabbe og også bevæger sig nogenlunde som en krabbe. Den kaldes også kamæleon-edderkoppen, fordi den kan skifte farve mellem gul, grøn og hvid. Krabbeedderkoppen kan ofte findes i midten af en blomst, hvor den sidder og venter på, at et uforsigtigt insekt kommer forbi for at samle pollen eller nektar.
Find den her: Krabbeedderkoppen trives i skovkanter og findes generelt både i og nær løvskov såvel som nåleskov. Om vinteren kan man finde den under løs bark.
Fem der stinker
Kan du finde fem arter, der lugter dårligt?
Hent en printervenlig bingoplade med de fem arter
Stinkende storkenæb
Navnet siger det hele: Hele planten har en meget karakteristisk krydret-ram lugt, som hurtigt afslører den. Udseendet fejler absolut ikke noget, og du kan nyde synet af dens små lyserøde blomster fra maj-september.
Find den her: Et almindeligt syn i hele Danmark, trives bedst på fugtig, kvælstofrig bund i skov, krat og grøfter.
Foto: Creative Commons, Saxifraga-Rudmer Zwerver
Almindelig spidsmus
En lille hurtig fætter med et spids snude og langt hoved, som er vidt udbredt i hele Danmark.
Kan ofte ses død midt på en sti, da den har en smart kirtel mellem skulderbladene, som smager og lugter så fælt, at kun meget få rovdyr vælger at spise den.
Find den her: Arten holder til i skov, enge, heder, overdrev, marker, ved søer og i haver, hvor der er rigelig med bundvegetation.
Stinksvamp
En svamp, som man ofte lugter, før man ser den! Har en karakteristisk kegleformet hætte og en stok med en masse små kamre. Svampen bruger sin stærke lugt til at tiltrække insekter, som så spiser den grønne sporemasse. På den måde spredes svampens sporer. Svampen starter i en lille knold, et såkaldt "hekseæg", hvis inderste kød har en nøddeagtig smag og kan skæres ud og spises.
Find den her: Vokser ofte på formuldet materiale fra træer og i skovbunden.
Snog
Danmarks største slange, der kan blive helt op til 140 cm lang. I Danmark er de fleste snoge som regel helt sorte med lidt lysere underside. Den kan kendes på de to gule nakkepletter og et meget ildelugtende sekret, som den udskiller, når den føler sig truet og spiller død.
Find den her: Snogen findes især langs åer, søer og moser, men kan også findes på heder, i skovrydninger, i markskel og stendiger. Snogen findes stort set i hele Danmark, men er sjælden nord for Limfjorden.
Stor rovbille
Danmarks største rovbilleart, der kan blive op til 3 cm lang. Som forsvar mod fjender, især fugle, kan billen udskille en ildelugtende substans fra stinkkirtler i bagkroppen. Som alle andre store rovbiller opfører den sig som en skorpion, når den bliver truet, idet den løfter bagkroppen og småhopper rundt.
Find den her: Stor rovbille findes næsten overalt. Den er særdeles almindelig i lysåbne skove og tilgroet agerland, og den træffes også meget hyppigt i haver.
Fem med prikker og striber
Kan du finde fem arter, der nemt kan kendes på deres prikker og striber?
Hent en printervenlig bingoplade med de fem arter
Mariehøne
Alle kender sangen om Mariehønen Evigglad, men faktisk findes der over 50 forskellige arter af mariehøns i Danmark. Fælles for alle er, at de har et varierende antal prikker på en ofte rød eller gul baggrund. De fleste arter af mariehøns er rovdyr og lever af andre insekter, især bladlus og skjoldlus.
Find den her: Skoven og det åbne land – især steder med bladlus.
Plettet gøgeurt
En af Danmarks vildtvoksende orkidéer, som du kan kende på de blegviolette blomster og kraftigt plettede blade på oversiden.
Find den her: Plettet Gøgeurt blomstrer fra midten af juni og til begyndelsen af august og vokser for det meste i næringsfattig og sur bund i fugtige heder, overdrev, søbredder og skove. Den er almindelig i Nord- og Vestjylland, men mere sjælden andre steder.
Plettet gøgeurt er - ligesom alle andre danske orkidéer - fredet og må ikke plukkes.
Foto: Erik Dylmer
Mosaikguldsmed
Her er prikker for alle pengene. Især de flotte hanner i blå og grønne nuancer ligner virkelig en glasmosaik. Der er omkring 20 forskellige arter af mosaikguldsmede, der varierer mellem blå, grønne, gule og brune farver. De er alle lynhurtige rovdyr. Mosaikguldsmedene lever i øvrigt størstedelen af deres liv som larver i vandløb og søer, hvor de er mindst lige så glubske rovdyr som i deres voksne, flyvende stadie.
Find den her: Mosaikguldsmeden findes nær ferskvand, både søer, damme og vandløb.
Foto: Saxifraga-Sint Jacobsvlinder
Blodplet
Et drabeligt navn til en meget smuk sort-rød sommerfugl, der lever på åbne enge og overdrev i det meste af landet. Larven er også ret flot stribet i gul og sort og ligner nærmest halen på en tiger. Blodplet lægger sine æg på planten engbrandbæger, og de tigerstribede larver gnasker løs af planten i sommermånederne.
Find den her: Blodplet lever i enge og på overdrev, samt andre åbne steder.
Foto: Svend Carstensen
Stribetæge
Stribetægen er slet ikke til at stå for med sine rød-sorte advarselsfarver. Det er en nyindvandret art, som efterhånden er blevet ret almindelig. Den har både pletter og striber, da undersiden er plettet. Stribetægen suger saft af skærmplanter som kørvel og skvalderkål. Man kan ofte se en hel flok, der følges ad mellem planterne.
Find den her: Den findes især i haver og skovlysninger, på stenet jord og overdrev.
Fem små med store navne
Kan du finde fem arter, der trods deres størrelse har storslåede navne?
Hent en printervenlig bingoplade med de fem arter
Foto: Kaldari, CC0, via Wikimedia Commons
Zebraedderkop
En karakteristisk springedderkop, der ikke laver spind, men aktivt går på jagt efter sit bytte. Den kan kendes på de iøjnefaldende striber og de kraftige, korte ben, der er fyldt med gråhvide hår.
Se den her: Den kan findes overalt i landet. På varme sommerdage ser man den ofte jage på udvendige vægge af bygninger, hegnspæle eller stenoverflader.
Næsehornsbille
Næsehornsbillen er et af Danmarks største og mest imponerende insekter med en kropslængde op til 4 cm. Hanbillens mest markante kendetegn et stort krumt horn på hovedet, som den bl.a. bruger til at grave efter føde i dødt og råddent træ.
Se den her: Næsehornsbillen lever i gamle løvskove. Næsehornsbillen er mest fremme i aften- og nattetimerne. Man kan være heldig at møde den, når den flyver omkring i skoven, hvis man er ude i mørket.
Foto: Hans Hillewaert, CC BY-SA 4.0 Wikipedia Commons
Hestereje
Hesterejer er ret fladtrykte og tilpasser deres farve til omgivelserne. Navnet hestereje fortæller netop, at denne reje ikke er en lige så oplagt spise som de større og mere kødfulde fjordrejer, da man i gamle dage brugte at sætte forleddet heste- foran madvarer af ringere værdi. Hesterejer smager glimrende, men bliver ikke røde ved kogning, som andre rejer.
Se den her: Hesterejen er meget almindelig nær danske kyster og i fjorde, især på lavt vand. De jager om natten og ligger som regel nedgravet i sandet om dagen, kun med øjne og følehorn fri.
Foto: Erik Dylmer
Brun Bjørn
En smuk og farverig sommerfugl, som de færreste har set, da den mest flakser rundt om natten. De store forvinger har hvidt og brunt girafmønster. Bagvingerne har mariehønepletter - mørke pletter på rød baggrund. Det er tydelige advarselsfarver. Det storslåede navn stammer fra sommerfuglelarven, der har brun busket ’bjørnepels’.
Find den her: Man kan være heldig at støde ind i den i de tidlige morgentimer, hvor man kan se den sidde i græsset og hvile sig. Om vinteren er den i puppe, så det er om sommeren i natte- eller morgentimerne, man skal holde øje med den. Den kan træffes både i skoven, på åbent land og i haven.
Foto: Erik Dylmer
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje hører til takvingerne, der som navnet antyder, har takker på kanten af vingerne. Sommerfuglens særlige øjepletter er ikke bare smukke, men virker skræmmende på især insektædende fugle. Undersiden er mørkmarmoreret i sorte, brune og grå farver, hvilken fungerer som camouflage, når sommerfuglen hviler med sammenklappede vinger.
Se den her: Er altid på farten og kan derfor ses overalt. Da de er knyttet til nælder, kan du især møde dem på frodige steder langs skovbryn, vandhuller, lavninger o.l.
Fem af de mindste
Kan du finde fem arter, der er de mindste af deres slags i dyreverdenen?
Hent en printervenlig bingoplade med de fem arter
Fuglekonge
Europas mindste fugl er en kompakt lille størrelse med et relativt stort hoved. Fuglekongen er let at kende på sin ”kongekrone” – en kort, gul-orange stribe med sorte kanter oven på hovedet. Fuglen er olivengrøn på oversiden og lys grå på undersiden. Næbbet er meget kort og spidst og dermed særligt velegnet til at håndtere små insekter.
Find den her: Fuglekongen er udbredt i hele Danmark. Yngler hovedsageligt i nåle- og blandet skov, dog undertiden i mere åbne skovtyper og parker.
Rådyr
Danmarks mindste hjorteart og kan kendes på dens korte gevir og helt hvide plet på bagpartiet. Om sommeren er pelsen rødbrun - om vinteren er den grålig. I brunsttiden og i tilfælde af fare udstøder rådyr skarpe lyde, der kan minde om en hund, der gør, som 1-2 små bjæf hurtigt efter hinanden.
Find den her: Rådyr er udbredt i hele landet, undtagen på mindre øer. Du kan især være heldig at se den i åbne skove, skovkanter og krat.
Foto: Evgeniy Yakhontov, CC BY-SA 3.0, Wikipedia Commons
Dværgflagermus
Med sine omkring 7 cm fra snudespids til halespids og et vingefang på cirka 20 cm er dværgflagermusen både Danmarks og Europas mindste flagermus. På oversiden er pelsen rødbrun eller mørkebrun, mens den er gulbrun på undersiden. De korte brede ører og snuden er sorte.
Find den her: Højsommeren er et rigtig godt tidspunkt at spotte en flagermus, da de er ude og jage insekter til deres unger om aftenen og natten. Se dem ved skumringstid tæt på skov og andre bevoksninger.
Skovfirben/almindeligt firben
Dammarks mindste krybdyr kan kendes på den slanke og spinkle krop med korte ben, der får dyret til at krybe tæt på jorden og giver det et fladtrykt udseende. Det bliver op til 18 cm lang, og halen udgør mere end halvdelen. Farven varierer fra gråbrun over olivenbrun til rødbrun, og det har flere lyse og mørke rækker af bånd og pletter.
Find den her: Kan findes næsten overalt i naturen, men foretrækker skovbryn, hegn og krat med lysåbne partier, hvor den kan solbade.
Hundestejle
Hundestejlerne er en lille gruppe af små fisk, som kan kendes på deres kraftige pigge på ryggen, der kan variere fra tre til 9-12 pigge. Uden for yngletiden er farven ofte blank eller lysegrå med en mørkere ryg. I yngletiden får hannen en højrød bug.
Find den her: De trepiggede hundestejle lever i havvand og ferskvand, mens de nipiggede kun lever i ferskvand og brakvand.