Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Danstrup Hegn

Dyr

Den ret sjældne sortspætte trives fint i Danstrup-Krogenberg Hegn. Her bor nemlig også en af fuglens livretter – den store herkulesmyre. I bunden af skoven vover grævlingen sig ud, når det bliver mørkt, og natuglen tuder.

Sortspætten trommer som et maskingevær

En af de mest markante beboere i Danstrup-Krogenberg Hegn er sortspætten. Den sorte fugl med den røde kalot er på størrelse med en krage. Og selv om den er sky, er man ikke i tvivl, når den er i nærheden. Fuglens trommelyd minder om et maskingevær og kan høres flere kilometer væk. Sortspætten er den største spætteart i Europa og Asien og var tidligere et sjældent syn herhjemme. I dag er mellem 200 og 300 ynglepar. En del af dem har slået sig ned i Nordsjællands skove.

Læs mere om sortspætten i artsleksikonet

Herkulesmyrer er sortspættens livret

Sortspættens absolutte livret er herkulesmyrer, og denne forholdsvis sjældne myreart findes også i skoven. Noget tyder på, at sortspætten målrettet går efter områder med herkulesmyrer, når den vælger et nyt sted at slå sig ned. Både fuglen og myren breder sig i disse år fra Norge og Sverige. Her betragtes myren som et skadedyr, fordi den angriber bygninger af træ. Herkulesmyren er Danmarks største myreart – dronningen bliver op mod 2 cm lang. Myren bygger sit bo i gamle eller døde træer, især nåletræer.

Læs mere om herkulesmyren på fugleognatur.dk

Grævlingen går på jagt om natten

I Danstrup-Krogenberg Hegn findes flere grævlingegrave. Når det bliver mørkt, vover grævlingen sig ud af sin grav for at finde noget at spise. Det gråsorte rovdyr med de karakteristiske hvide tegninger på hovedet ser dårligt og bruger lugtesansen til at finde frem til byttet. Grævlingen lever af bl.a. mus, insekter, fugleunger og ikke mindst af regnorme, som den henter på engarealerne. I flere hundrede år nød grævlingen status som Danmarks største landlevende rovdyr. Men for nylig måtte den se sig slået – af ulven.

Læs mere om grævlingen på fugleognatur.dk

Dådyret holder til i lysningerne

Dådyret er et andet af skovens større pattedyr. Hjorten med de karakteristiske skovlformede takker og hvide pletter i sommerpelsen foretrækker de åbne områder i skoven. Du kan også møde den på markerne op mod skoven. Dådyrene kan opleves året rundt. Rådyret er noget mindre, men optræder i større antal i skoven. Det lever dog mere skjult og færdes ofte alene eller få sammen.

Læs mere om dådyret i artsleksikonet

Kasser hjælper natuglen til at stifte familie

Natuglen sætter pris på et varieret landskab med vandhuller, grøfter, enge og skovbryn, og det kan den finde i og omkring Danstrup-Krogenberg Hegn. Uglen bygger sin rede i et hult træ. En uglekasse kan dog også bruges, hvis der ikke er et gammelt træ inden for rækkevidde. Mange steder i Nordsjælland har Naturstyrelsen og frivillige ornitologer sat kasser op for at hjælpe uglebestanden. Nær Danstruphus kan du se flere uglekasser. Chancen for at se fuglene selv er størst om foråret, hvor du kan se store ugleunger i træerne.

Læs mere om dyr i artsleksikonet


Planter

Danstrup-Krogenberg Hegn på i alt 570 hektar er en typisk nordsjællandsk løvskov med mindre partier af nåleskov. I moserne kan man støde på sjældne orkideer og mosser, og Danstrup Hegn er et godt sted at gå på svampejagt.

Skoven blev skabt i 1780’erne

Mange skove i Nordsjælland hedder ”Hegn” til efternavn. Det og de lange, lige ydergrænser med stengærder viser, at disse skove er blevet til i forbindelse med skovudskiftningen i 1780’erne. Før det voksede der skov på en del af områderne, mens der på andre har ligget marker og gårde. I Danstrup-Krogenberg Hegn fortæller indre diger, systemer af højryggede agre og gamle stednavne om tidligere tiders landbrug og skel.

Tømmerproduktionen i højsædet

Danstrup-Krogenberg Hegn tjener i dag først og fremmest som produktionsskov og leverer især bøg, eg og rødgran. Dog går udviklingen i retning af at få flere hjemmehørende træarter i skoven. Samtidig lukkes afvandingsgrøfter, så søer og moser genskabes.

Uglesø Mose blev genoprettet

Et sådan naturgenopretningsprojekt er gennemført ved Uglesø Mose. I 2007 købte staten den nordlige del af mosen med søen, som på det tidspunkt var groet til med træer og buske. Nu er de fjernet og mosen ryddet, så man igen kan støde på planter som den sjældne hjertelæbe. Den bare 15 cm høje orkidé med de bleggule blomster vokser kun, hvor jorden er sur og fattig på næring. Og det er den bl.a. i den såkaldte hængesæk. Sådan kaldes ”tæppet” af sammenfiltrede rødder og stængler, der flyder ved kanten eller på overfladen af mosen. Den meget sjældne mosart krumbladet stødmos vokser på dødt træ ved Uglesø Mose. En anden sjældenhed blandt mosserne er lille sortmos, som vokser på sten i Krogenberg Hegn.

Læs mere om planter i artsleksikonet

Forsøgsbeplantning fra 1781

Den ældste beplantning i Danstrup-Krogenberg Hegn er ældre en selve skoven. Bøgetræerne på et lille område nær Rostgårds Sten har stået her siden 1781 og kan meget vel være plantet eller sået som et forsøg, da skoven blev skabt af den tyske forstmand Johann von Langen.

Urørt skov ved Store Torpensmose

Helt urørt skov findes ved Store Torpensmose mellem Midtlinievej og Natravnevej. Her får et areal på ca. fire hektar lov at passe sig selv.

Køer holder græsset nede

En del af den tidligere tjenestejord til skovløberboligen Danstruphus ved Danstrupvej er udlagt til græsning. Her blev der tidligere slået hø. Men nu er opgaven med at holde græsset nede overgået til en flok køer. Køerne tilhører beboere i lokalområdet, som har slået sig sammen i et græsningslaug.

Mange og sjældne svampe i Danstrup Hegn

Danstrup Hegn er en fin svampeskov. Langt over 100 arter er observeret her. Det gælder delikatesser som kantareller og rørhatte, de dødeligt giftige arter snehvid og grøn fluesvamp og deciderede sjældenheder som gul ege-rørhat, sodrørhat og cinnober-slørhat.