Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Tisvilde Hegn

Dyr

Bæver. Foto: Jens Ole Andersen

Bæveren vender tilbage

Den vilde bæver har været udryddet i Danmark i 2.000 år. I 2009 satte Naturstyrelsen imidlertid en tysk importeret bæverfamilie ud i Holløse Bredning ved Tibirke, og siden er der blevet sat flere bævere ud i området.

Ligesom krondyrene er de gået deres egne veje og er flyttet længere ned af Ramløse Å. Men alt tyder på, at de trives, og der bliver hvert år observeret flere bævere og fundet flere spor af dem.

Læs mere om bæver i Artsleksikonet

Den mærkelige natravn

I de lyse sommernætter kan man på heden eller i åbne skovpartier høre natravnens mærkelige sang. Det lyder mekanisk snurrende – lidt ligesom en frø – og meget lidt som fuglesang. Der knytter sig megen overtro til natravnen. Den kan varsle ulykke, og det hed sig, at den levede af at malke geder om natten.

I dag er natravnen i tilbagegang, og Tisvilde Hegn er et af de eneste steder på Sjælland, hvor natravnen yngler. 
Hør mere om fuglene i Holløse Bredning på Naturstyrelsens audioguide på 
telefonnummer 9940 0955.

Læs også om natravnen i Artsleksikonet

Maskingeværsalver i skoven

Der er også ræv, grævling, hare, egern og alle de øvrige dyr, der hører til skoven, i Tisvilde Hegn. Dertil kommer et overordentligt rigt fugleliv.

Du kan bl.a. sortspætten tromme, så det lyder som et maskingevær, og du kan se fuglekongen – Europas mindste fugl – der kun måler ni cm. 


Planter

Rørhat. Foto: Jens Ole Andersen

Statelige fyrretræer

Den massive beplantning af skovfyr er usædvanlig i sjællandske skove, og i det hele taget er Tisvilde Hegn med sin varierede og lysåbne skovtype anderledes end den sædvanlige danske bøgeskov – selv om den også findes i Tisvilde Hegn. Tilmed med meget gamle og smukke bøgetræer. 
Men der findes også skovpartier med en blanding af løv- og nåletræer med en skovbund med et tykt, blødt lag mos, som fører tankerne hen på de svenske skove. 
Man kan finde over hundrede år gamle statelige fyrretræer, men i Troldeskoven kan man også se de krogede og forvredne eksemplarer, der er resultatet af sandet, vinden og angreb fra fyrviklerlarven. Ligesom man kan finde egekrat og små krogede birketræer, der kun lige klarer sig i den sandede jord.

Svampe

Tisvilde Hegn er en klassisk svampelokalitet i Nordsjælland. 
Områdets sandede bund er sur og næringsfattig. Det gør vækstbetingelserne for spisesvampe gunstige. Særligt kantareller nyder jordens lave pH-værdi. 
I Tisvilde Hegn kan du finde kantareller, Tragtkantareller, Brungul rørhat, Brunstokket rørhat, Gran-mælkehat og Karl Johan-rørhat.

Læs mere om at gå på svampejagt

Skovens drift

Selv om der bliver høstet træ i Tisvilde Hegn, er skoven først og fremmest et rekreativt område til glæde for de mange tusinde besøgende, der hvert år lægger vejen forbi.

Udover produktion af træ bliver der fjernet små selvsåede træer, så man kan bevare egenarten i de forskellige skovpartier, f.eks. i Troldeskoven og på Melby Overdrev, hvor små fyrretræer hele tiden dukker op. 
Naturstyrelsen tilstræber i øvrigt en skov med en blanding af løv- og nåletræer. Blandingen gør skoven mindre sårbar over for vinden. Troldeskoven og Horsebakken er udlagt til urørt skov. Brandfaren er stor i skoven. Derfor er der flere steder brandbælter.

Dyrelivet i Tisvilde Hegn

Landskabet og skoven i Tisvilde Hegn er så varieret, at der helt naturligt er opstået en kæmpe variation i dyrelivet. Og takket være de mange vidt forskellige og specielle biotoper, kan man også finde fugle og dyr i Tisvilde Hegn, som man ikke finder i andre sjællandske skove.

Udover rådyr er der også krondyr i Tisvilde Hegn. De blev hentet fra Dyrehaven i København i 1976 og sat i en indhegning, hvor de trivedes med det samme. Men da en voldsom storm nogle år senere ødelagde hegnet, slap de ud og har siden bredt sig til andre dele af Nordsjælland.

Læs om de danske hovdyr i Artsleksikonet

Tårnfolk. Foto: Jens Ole Andersen

Et eldorado for fugleelskere

I Holløse Bredning, et vådområde der ligger lige op til Tisvilde Hegn, er fuglelivet særlig rigt. Der går en sti ned til vådområdet, og her har Naturstyrelsen bygget et fugleskjul, hvorfra man kan betragte fuglene. Her er en skarvkoloni med masser af liv. Man kan se skægmejse og rørdrum, og såvel havørn som fiskeørn er jævnlige gæster.

I september sætter op mod 1.000 grågæs hinanden stævne i den lavvandede sø. Store træk af sangsvaner gør holdt på deres træk, og det samme gør en masse vadefugle som f.eks. sortklirer, mudderklirer og hvidklirer, dobbeltbekkasin og krumnæbbet ryle.

Hedelærken og sortstrubet bynkefugl holder til på Melby Overdrev, der også udgør et godt levested for hugorm og andre krybdyr og insekter. I det varme sand i brandbælter og på overdrevet lever myreløven i sine fangsthuller.

Sommerfugle er der rigtig mange af, f.eks. perlemorssommerfugle og admiral. I alt lever der 34 forskellige rødlistede arter af sommerfugle i Tisvilde Hegn og på overdrevet.


Sjældne orkidéer

I skovbundens grønne mos kan man finde kantareller og andre svampe. Man kan også være heldig at få øje på den sjældne og fredede orkidé, knærod, der kun sjældent optræder i Danmark. Det samme gælder linnæa, den svenske botaniker Linnés yndlingsblomst, der er Smålands landskabsblomst, men yderst sjælden herhjemme. 
Melby Overdrev, der er Sjællands eneste store lynghede, er også rig på sjældne planter. En af dem er orkidéen bakkegøgelilje, der her har en af sine få voksepladser i Nordsjælland. Om natten dufter den kraftigt af kaprifolium.

Læs mere om orkidéer i Artsleksikonet

Klitterne

Klitterne i Tisvilde Hegn er skabt af havets og vindens påvirkninger gennem årtusinder. 
Havet aflejrer sand på stranden, og vinden fører det ind over land, hvor det danner klitter, der tættest på havet er bevokset med marehalm og hjælme. Ind mod land vokser der flere steder Gul snerre – også kaldet Jomfru Marias Sengehalm.

Blandt de mange spændende planter i Tisvilde Hegn kan nævnes forskellige arter af vintergrøn, klokkelyng og lyngsilke – en snylteplante, der snor sig omkring lyngen. 
I klitterne vokser strand-mandstro, også kaldet strandtidsel, blodrød storkenæb og Jomfru Marias sengehalm.

Køllesværmere på overdrevet

Slangehoved og blåhat blomstrer på overdrevet og tiltrækker sommerfugle og køllesværmere. Bølget bunke, en let og gylden græs, er karakterplante for området.

Blomster på Melby Overdrev. Foto: Anne Johansen