Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Hærvejsstenen

Hærvejsstenen. Foto: Lars Gundersen

I det østligste hjørne af plantagen finder man ud over en række bevarede hærvejsspor også et markant minde om de mange, som gennem tiden har færdedes på Hærvejen. Det er Hærvejsstenen, der er en gammel granitvejtromle, som står placeret i det åbne, lyngklædte område tæt på vejgaflen mellem Koldingvej og Egeskovvej. Blandt flere gamle vejspor – blandt andet den gamle landevej til Ringkøbing/Varde – blev stenen rejst i 1970’erne, og stenens tekst, som er forfattet af Peter Seeberg, er en hyldest til både mennesker og dyr fra nær og fjern, som har benyttet vejen. Ordene er hugget ind i stenen i tre parallelle bånd af stenhugger Kai W. Nielsen. Ovenpå stenen finder man en kompasrose med afstande til hellige steder på hele kloden.

2. Røverhøje

Røverhøje. Foto: Lars Gundersen

Viborg Plantage rummer en række gravhøje – blandt andet Røverhøje omtrent midt i plantagen. Som navnet antyder, er højene opkaldt efter nogle af de mest berygtede vejfarende, og placeringen er ikke helt tilfældig. Således er en af højene samtidig terrænets højeste punkt, og det er i øvrigt også dertil, at skovfogedstien går på tværs af et vejanlæg, som ellers er delt op i retlinede vejforløb. Inden plantagen blev anlagt, var der herfra udsigt over samtlige veje i området.

På toppen af den ene høj er der en markant fordybning. Det vides ikke, om der rent faktisk er blevet gravet efter sten, eller om det handler om, at der har været en røverhule. Måske er det kun fantasien, der kan afgøre det…

Der er planer om at udnytte Røverhøjes potentiale i højere grad, end man gør i dag, hvor den høje beplantning omkring højene gør, at udsigtsmulighederne ikke er ret gode. Hvis området ændrede karakter til et mere åbent område, vil øvrige seværdigheder i nærheden – fx gravhøjene og lergraven - kunne ses i landskabet. Det vil blandt andet betyde, at den gamle udsigtslinje fra Røverhøje mod Krathus eventuelt kan retableres ad Skovfogedsti.

3. Lergraven

Midt i plantagen – og tæt ved Røverhøje – finder man en gammel lergrav, hvorfra der blev gravet ler til teglbrænding, før plantagen blev anlagt. Det tilknyttede teglværk har givetvis ligget i det nuværende Hald Ege, men hvor vides ikke med sikkerhed – det er i hvert fald ikke blevet fundet. Dog ved man, at der har hørt mindst to teglværker under Hald Hovedgård, hvor i hvert fald det ene har hentet ler i Viborg Plantage.

Mellem lergraven og Ballonhøjen, som tidligere blev brugt af militæret til at hejse en ballon i forbindelse med skydninger, finder man Lergravssporet. Det er det gamle kørespor, hvorpå man fragtede det opgravede ler fra lergraven til teglværket.

4. Jættestuen

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at Jættestuen teknisk set ikke er en jættestue, men ”kun” et gravkammer fra stenalderen. I området vest for Viborg Plantage er der fundet spor af næsten uafbrudt beboelse fra stenalder til tidlig middelalder, og det menes, at Jættestuen i plantagens vestlige ende formentlige knytter sig til en eller flere af disse bebyggelser.

5. Egekrattet

I 1846, da staten overtog området, omfattede det udover store hedearealer også et gammelt egekrat i vest, kaldet Bymandsris eller Viborg Krat. I forbindelse med tilplantningen af Viborg Hede kneb det med finanserne, og derfor blev mange af egene – uden tilladelse - fældet for at skaffe penge. I dag består kernen i Viborg Krat derfor af bøg, som blev plantet i årene 1875-1887. En rest af det oprindelige krat findes længst mod syd i krattet. I krattet står desuden den imponerende ædelgran (N på kortet), som er plantet i 1872 og dermed et af plantagens ældste træer.

I Viborg Krat kan man ligesom flere andre steder i gamle skove i området finde en gammel savgrav. Formålet med savgravene var at kunne save træ op til tømmer, for datidens heste- eller studetrukne vogne kunne ikke transportere store træer, så det var en fordel at kunne save træerne op på stedet. Derfor gravede man huller i jorden, hvor en mand kunne stå. Dernede kunne han så trække i en langsav, mens en makker styrede saven ovenfra.

Læs mere om savgravene

6. Syvstjernen

I 1600-tallet var det populært at lave såkaldte parforcejagter, hvor dyr blev drevet gennem skoven for til sidst – helt udmattet – at blive aflivet med en såkaldt hirschfænger (et kort sværd eller stor jagtkniv). Så vidt vides har der ikke været dyrket parforce i Viborg Plantage, men parforcejagtsystemerne i de nordsjællandske skove har muligvis givet inspiration til anlægget af det ”vejkryds” i skoven, der hedder Syvstjernen. Som navnet antyder, er der tale om et samlingspunkt for syv veje, hvorfra man kan danne sig overblik over området. I dag er flere af vejene lidt svære at se, men det kan lade sig gøre, når man ved, at de er der.

7. Krathus

Krathus. Foto: Lars Gundersen

Det hus, som i dag er skovfogedbolig, har en særlig – og på sin vis dramatisk – historie. Den flotte, hvide hovedbygning er tegnet af Haack Kampmann og opført i 1905, efter det oprindelige hus (opført i 1850) brændte i 1904. Husets hjørner består af fire imponerende kampesten, og i det hele taget er huset ganske imposant. Det lå nemlig i tidsånden, at skovfogedens bolig skulle kunne måle sig med officers- og embedsmandsboligerne inde i Viborg by.

Huset ligger i lige linje fra skydebanen i den modsatte ende af plantagen, og det er bygget før, nogen tænkte på at etablere skydevolde. Ganske givet fordi det har været dyrt, men også fordi den daværende holdning var, at militæret gik forud for det meste. Derfor sidder der i dag et projektil i gavlen og har tidligere siddet mindst 10 i den nu udskiftede fordør.

For en god ordens skyld skal det siges, at der senere naturligvis blev etableret skydevolde for enden af skydebanen i den østligste del af plantagen. Skydebanen, som har været brugt af militæret og Hjemmeværnet, blev nedlagt i 2014.

8. De røde barakker

De røde barakker i det vestlige Hald Ege blev opført i 1917 af Røde Kors, som havde brug for en lazaretlejr til syge tyske og østrig-ungarske krigsfanger fra russisk krigsfangenskab. En tilsvarende lejr blev opført i Horserød i Nordsjælland til syge russiske krigsfanger fra modpartens fangelejre, og lejrene blev til dels opført for at understrege Danmarks neutralitet under 1. Verdenskrig.

I 1920 blev lejren omdannet til kuranstalten ”Folkekuren”, som primært var for gigt- og nervepatienter. Anstalten blev grundlagt og ledet af overlæge P. Videbech, for hvem der er rejst en mindesten i det lille anlæg ”Videbechs Minde” på nordsiden af Videbechs Allé.
Folkekurens område huser i dag blandt andet privatboliger, Hald Ege Efterskole, et forsamlingshus samt flere daginstitutioner.

9. ’Haven’

Tæt ved de røde barakker og ”Videbechs Minde” findes et område, der kaldes ”Haven”. Den midterste del af området var oprindeligt en have til det, der blev kaldt ”Lille Amalienborg” - en bygning der blev opført som overlægebolig i tilknytning til ”Folkekuren”.
I området findes flere lave volde. Nogle af dem har været brugt som dyrefolde, som muligvis førhen blev brugt til studedrifter. Andre blev brugt som tennisbaner, ligesom der også blev dyrket grøntsager og spillet fodbold i området.