Forpagtningen udbydes af:
Naturstyrelsen Vestjylland
Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig
Kontaktperson: Janni Kristiansen, tlf.: 41392442
E-mail: janek@nst.dk
1. Beskrivelse af forpagtningen
Arealet "Dolmosen" ligger langs Ringkøbing vejen, ca. 8 km syd for Lemvig by. Arealet er overvejende tørt. Delområder har karakter af overdrev, mens andre områder mere har karakter af eng, jf. bilag 1
Arealet skal afgræsses med kvæg og/eller heste
- Navn på areal: Dolmosen
- Markbloknr.: 456258-69
- Ha: 7
- Tilsagn: Pleje af græs- og naturareal med GB på 6,98 ha til og med 31/8 2024
- Tidsperiode: 1. januar 2024 til og med 31. december 2028
Udbinding må ske fra 15. april og hjemtagning skal ske senest med udgangen af november.
Der skal gå ca. 1,0 SK/ha svarende til ca. 7 voksne dyr og minimum 4 voksne dyr, der sikrer, at der 25. oktober er synligt afgræsset. Særligt opsøgende dyr eller særligt nervøse dyr (uvane dyr) må ikke færdes på arealet
Der må ikke tilskudsfodres på arealet. Vitamin- og mineraltilskud til dyrene anses ikke for tilskudsfodring.
Bortforpagter sørger for, at der er opsat et funktionelt og vedligeholdt hegn. Forpagter er ansvarlig for vedligeholdelse af hegnet, samt vandkar og hegnsapparat m.m. i forpagtningsperioden og skal selv afholde udgifterne dertil, inklusiv hjemtagning af grej/udstyr til vinteren.
Offentligheden har adgang til at færdes på arealet.
Gødning må ikke udbringes, ud over den gødning græssende husdyr efterlader, på arealet. Jordbehandling, tilplantning eller tilsåning af arealet må ikke foretages.
Arealet bortforpagtes for en 5 årig periode fra 1. januar 2024 til den 31. december 2028, begge dage inklusive. Kontrakten kan, hvis begge parter ønsker det, forlænges én gang for 5 år.
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 4.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Tilbudsblanketten skal sendes til udbudvjy@nst.dk eller Naturstyrelsen Vestjylland, Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig.
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af Dolmosen” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.
Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: udbudvjy@nst.dk eller pr. post på Naturstyrelsen Vestjylland, Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig senest d. 3/1/2024 og kl. 12.00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.
Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.
5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.
6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.
7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.
8. Tidsplan
6. december 2023 Offentliggørelse af udbudsmateriale
3. januar 2024 kl. 12.00 Frist for modtagelse af tilbud
Uge 1, 2024 Forventet ordretildeling.
Uge 2, 2024 Forventet kontraktindgåelse.
1. januar 2024 Kontrakten træder i kraft
9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.