Forpagtningen udbydes af:
Naturstyrelsen Storstrøm
Adresse: Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F
Kontaktperson: Jens Ljungmann Pedersen
Telefonnummer: +45 2249 6588
Mail: jeljp@nst.dk
1. Beskrivelse af forpagtningen
Arealet Vridsløse Enge bortforpagtes for en 5 årig periode fra 01.01,2024 til den 31.12.2028 begge dage inklusive. Ved kontraktkontraktperiodens udløb ophører kontrakten uden yderligere varsel, medmindre der er indgået skriftlig kontrakt om forlængelse af kontrakten. Såfremt kontrakten forlænges, ophører kontrakten tilsvarende uden yderligere varsel ved udløbet af den forlængede kontraktperiode. Kontrakten kan, hvis begge parter ønsker det, forlænges én gang for 5 år.
Arealer er tidligere omdriftsjord og skal gradvis udpines for næringsstoffer gennem ekstensiv drift uden tilskudsfodring. Arealet skal langsomt få mere overdrevskarakter med spredt opvækst af
tjørn, vilde roser o.a. buske.
Navn på areal |
Markbloknr. (matrikelnr.)
| Ha |
Tidsperiode
|
Vridsløse Enge |
675127-28, 675127-59 og størstedelen af 675127-78
(andel af 6pn Vridsløse By, Herlufsholm)
| Ca. 17,5 (17 ha støtteberettiget) | 01.01.2024-31.12.2028 |
Afgræsning: Forpagter skal sørge for, at arealet afgræsses med kvæg. Dyrene skal gå på arealet i perioden 1. maj til 30. november (eller så længe forholdende tillader). Hvis vejret og fødeudbuddet tillader det kan der ske en tidligere udbinding. Det vurderes at der kan gå 0,7 – 1 SK på arealet. Henstillinger fra Bortforpagter om ændring i græsningstryk, dog maksimalt nedsat til minimum antal dyr, skal efterkommes af Forpagter indenfor 1 uge.
Forpagter er ansvarlig for dyrenes velbefindende, og dyrene skal til enhver tid behandles etisk forsvarligt. Dyrene skal sikres mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov og skal tilses jævnligt i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser i dyrevelfærdsloven. Det påhviler Forpagter, at dyrene til enhver tid er øremærket korrekt.
Dyr i dårlig sundhedstilstand/dårligt huld må ikke gå på arealet. Bortforpagter har mulighed for at foretage denne bedømmelse. Henstillinger fra Bortforpagter vedr. fjernelse af dyr i dårlig sundhedstilstand/dårligt huld skal efterkommes af Forpagter inden for 1. uge.
Der må ikke tilskudsfodres på arealet. Vitamin- og mineraltilskud til dyrene forventes tildelt. Fodring i kalveskjul anses ikke for tilskudsfodring og må ske efter nærmere aftale med Bortforpagter.
Særligt opsøgende dyr eller særligt nervøse dyr (uvane dyr) må ikke færdes på arealet. Ansvaret for dyrene og den skade, de måtte forvolde, påhviler i enhver henseende Forpagter. Henstillinger fra Bortforpagter vedr. fjernelse af uvane dyr skal efterkommes af Forpagter inden for 1. uge.
Hegn: Bortforpagter sørger for, at der er opsat et funktionelt og vedligeholdt hegn. Forpagter er ansvarlig for vedligeholdelse af hegnet i forpagtningsperioden og skal selv afholde udgifterne dertil. Vedligeholdelse af hegn omfatter slåningen af vegetationen under hegnet. Hvis ikke vegetationen slåes mindst 1 gang årligt under hegnet kan borforpagter foretage afslåningen på forpagters regning.
Arealet må ikke jordbehandles, afslåes, drænes, kalkes, gødskes eller sprøjtes (se bilag 2).
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 4.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Tilbudsblanketten skal sendes til sts@nst.dk.
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af Vridsløse Enge” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.
Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: sts@nst.dk senest d. 2/1/2024 kl. 23:59. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.
Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.
5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.
6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.
7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.
8. Tidsplan
7.12.2023 | Offentliggørelse af udbudsmateriale |
2.1.2024 kl. 23:59 | Frist for modtagelse af tilbud |
Uge 1 2024 | Forventet ordretildeling. |
Uge 2 2024 | Forventet kontraktindgåelse. |
1.1.2024 | Kontrakten træder i kraft |
9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.