Naturstyrelsen Vadehavet ­ udbyder forpagtning af ­ græsarealer i Tøndermarsken

Tilbudsfrist: Mandag den 8. januar 2024 kl. 12:00

Forpagtninger udbydes af:

Naturstyrelsen Vadehavet
Adresse: Skovridervej 3, 6510 Gram
Telefonnummer: 72 54 33 31
Kontaktperson: Martin Brink (tlf. 41 93 23 30)

1. Beskrivelse af forpagtninger

  • Der udbydes 6 græsarealer i Tøndermarsken.
  • Det samlede omfattede areal i ha er 173,1 ha.
Nr.Navn på arealMatrikelnr.HaTidsperiode
1Storfenne I, Gl. Frederikskog8, 10, 61, 136, 144, 147, 148 og
167 Gl. Frederikskog, Højer
482024-2028
2Storfenne IV, Gl. Frederikskog42, 59 69, 107, 133, 146, 187 og
193 Gl. Frederikskog, Højer
252024-2028
3Storfenne V, Gl. Frederikskog45 Gl. Frederikskog, Højer302024-2028
4Storfenne VI, Gl. Frederikskog14, 50, 51, 103, 159 og 160 Gl.
Frederikskog, Højer
402024-2028
5Storfenne Rudbøl kog ved Vidåen43, 124, 85, 98, 186 og 253
Rudbøl kog, Højer
27,52024-2028
6Lille fenne, Gl. frederikskog33 Gl. Frederikskog, Højer2,62024-2028
  • Kontrakter udbydes til græsning med kreaturer, og på to af arealerne er der også mulighed for heste.
  • I de fleste kontrakter er der lavere græsningstryk fra 1. maj til 15. juni.
  • Der er blandt andet ikke mulighed for at anvende gødskning, sprøjtning, eller at tage slæt på arealerne.
  • Kontraktens løbetid er 1. januar 2024 til 31. december 2028. Med mulighed for 5 års forlængelse hvis begge parter ønsker dette.

2. Afgivelse af tilbud

Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtninger for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 1. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3.

Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.

Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med  nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.

På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for  ordregiver.

Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.

Tilbudsblanketten skal sendes på mail til: vad@nst.dk eller sendes/afleveres til Naturstyrelsen Vadehavet, Skovridervej 3, 6510 Gram.

Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtninger i Tøndermarsken og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.

3. Frist for afgivelse af bud

Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget senest mandag den 8. januar 2024 kl. 12:00 Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.

De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.

4. Forbehold

Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.

Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 4, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.

Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.

5. Vurdering af tilbud

Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.

6. Kontraktgrundlag

Der indgås aftale om forpagtningen/-er på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 1.

7. Annullation

Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.

8. Tidsplan

12. december 2023Offentliggørelse af udbudsmateriale
8. januar 2024 kl. 12:00Frist for modtagelse af tilbud
Uge 2, 2024Forventet ordretildeling
Ultimo januar 2024Forventet kontraktindgåelse
1. januar 2024Kontrakten træder i kraft

9. Spørgsmål og rettelser

Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.