Formålet med forpagtningen er pleje fortidsminder og sikring af fortidsmindernes synlighed i landskabet. Desuden er formålet at forbedre biodiversiteten på arealet. Arealet græsses for at reducere opvæksten af træer og buske, fjerne næring fra arealerne og give plads til de plantesamfund, som er tilknyttet naturtyperne. På denne måde øges den biologiske mangfoldighed på arealerne.
Der afgræsses med robuste får og hårdføre geder, et moderat græsningstyk og en lang græsningssæson for at sikre en varieret vegetationshøjde med levesteder for både planter og dyr.
- Forpagtningen har et samlet areal på i alt ca. 9,4 ha. Arealet består af et sletteareal med woodhenges og et formidlingstårn. Desuden findes en borg og et voldanlæg, en tidligere grusgrav – det hele omgivet af skov.
- Kontrakten løber i 5 år fra d. 1. januar 2025 til d. 31. december 2029. Kontrakten kan forlænges én gang for yderligere 5 år efter nærmere aftale.