Naturstyrelsen Blåvandshuk udbyder forpagtning af naturarealer i Bordrup Plantage

Forpagtningen omfatter 9,6 ha enge i Bordrup Plantage mellem Oksbøl og Ho. 7 ha skal afgræsses med heste eller kreaturer og 2,6 ha skal drives med slæt.

Forpagtningen udbydes af:

Naturstyrelsen Blåvandshuk
Ålholtvej 1
6840 Oksbøl
Mail: HLS@nst.dk
Tlf.: 20118954

 

1. Beskrivelse af forpagtningen

  • Arealerne er tidligere tjenestejord i Bordrup Plantage, jf. oversigtskort bilag 1
  • Det omfattede areal er 9,6 ha inkl. markblok-nre. 451160-15, 451160-27, 451160-31, 451160-35 og 451160-72
  • De tre nordlige markblokke skal drives med slæt og de to sydlige markblokke skal afgræsses med robuste heste eller kreaturer
  • Der er ikke skygge i form af træer eller læskur på arealet, og det anses ikke for muligt at etablere skygge i form af træer, læskur eller lignende på arealet, som kan opfylde kravene for skygge til kvæg af malkekvægrace eller krydsningsdyr (under 51 % malkerace) i varme perioder. Derfor må der ikke gå kvæg af malkekvægrace eller krydsningsdyr (under 51 % malkekvægsrace) på arealet.
  • Arealet skal følge betingelserne for pleje af græs- og naturarealer
  • Arealet må ikke gødskes, kalkes eller sprøjtes
  • Dyrene må være på arealet fra 1. april til 31. oktober.
  • Kontrakten løber i 5 år med mulighed for forlængelse med yderligere 5 år, hvis parterne er enige om det.


Se alle de øvrige betingelser i kontrakten, bilag 2.

Navn på arealMarkbloknre.HaPeriode

Tavlbjerggård

451160-15, 451160-27, 451160-31, 451160-35 og 451160-72

9,6Den 1. januar 2024 - den 31. december 2028

2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3.

Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.

Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.

På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.

Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.

Tilbudsblanketten mv. skal sendes til Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl eller e-mail BLH@nst.dk.

Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning Tavlbjerggård" og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.

Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.

3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: BLH@nst.dk eller pr. post til Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl senest d. 29. februar 2024 klokken 13.00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.

De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.

4. Forbehold

Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.

Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 4, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.

Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.

5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.

6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.

7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.

8. Tidsplan

Den 12. februar 2024Offentliggørelse af udbudsmateriale
Den 29. februar 2024, kl. 13Frist for modtagelse af tilbud
Uge 9Forventet ordretildeling
Uge 10Forventet kontraktindgåelse
Den 1. april 2024Kontrakten træder i kraft

9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.