Østerbyvej 7, 6980 Tim
Naturstyrelsen udbyder hermed Østerbyvej 7, 6980 Tim til salg, beliggende midt i den skønne natur tæt ved Tim by, et aktivt lokalsamfund https://tim-sogn.dk/ med skole, børnepasning samt indkøbsmuligheder. Endvidere ligger ejendommen kun 10 minutters kørsel fra Vesterhavets smukke badestrande og med Ringkøbing 15 km mod syd.
Der er tale om en landbrugsejendom med stuehus på 199 m2 i to etager, sammenbygget med staldbygningerne, samt et fritliggende maskinhus på 432 m2. Ejendommen er fra 1910 og trænger generelt til istandsættelse.
Grunden er på 41.590 m2 og består af have, gårdsplads, vej og ca. 3 ha dyrkbare jorde, der også kan anvendes til dyrehold eller egen jagt. Mod nordøst grænser ejendommen op til et fredskovareal.
Ejendommen sælges kontant og den skønnede kontantværdi er 600.000 kr.
Der afholdes åbent hus på følgende to dage:
Lørdag d. 6. juli 2024 kl. 10 til 12.
Tirsdag d. 9. juli 2024 kl. 11 til 13.
Tilmelding skal ske til e-mail: heosk@nst.dk
Ejendommen sælges ved offentligt udbud efter statens regler. Ubetingede købstilbud afgives på en særlig tilbudsblanket og sendes i en lukket kuvert mærket ”Tilbud på Østerbyvej 7” til Naturstyrelsen Vestjylland, Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig.
Tilbudsblanketten skal være modtaget på denne adresse senest d.15. august 2024 kl. 13:00. Rettidigt indkomne tilbud vil blive åbnet på Naturstyrelsen Vestjyllands adresse efter fristens udløb. Tilbudsgivere har adgang til at overvære åbningen.
Ejendommen set udefra
Ejendommen set fra øst. Det dyrkede jord hører til.
Indkørsel fra Østerbyvej
Maskinhus
Staldbygninger set fra nordvest
Staldbygninger set fra sydøst
Stuehus facade mod nord
Stuehus facade mod syd
Udsigt fra tagterrasse mod syd
Udsigt fra stuehus mod syd og sydøst
Udsigt fra stuehus mod sydvest
Indgang til lille skovstykke mod nord
Udsigt over marken mod maskinhuset fra det nordligste punkt af matriklen
Stuehuset set indefra
Baggang
Badeværelse stueetage
Stue
Forgang med udgang til have
Køkken
1. sal soveværelse med udgang til tagterrasse
1. sal værelse 1
1. sal værelse 2
1. sal værelse 3
1. sal værelse 4
1. sal badeværelse