Forpagtningen udbydes af:
Naturstyrelsen Vendsyssel |
Adresse: Sct. Laurentiivej 148, 9990 Skagen |
Telefonnummer: 72 54 36 53 |
Kontaktperson: Kristian Trier Nipper, 21 61 83 31 |
1. Beskrivelse af forpagtningen
Der udbydes, til forpagtning, i alt 191,95ha landbrugsarealer i Lunefenner i Store Vildmose. Markernes placering kan ses i bilag 1.
Forpagtningen udbydes for en 2-årig periode til og med 31/12 2025.
Arealerne ejes af Naturstyrelsen som led i gennemførslen af klima-lavbundsprojekt i Store Vildmose. Der er derfor særlige krav til driften af landbrugsarealerne.
For at reducere nedbrydning af tørven, må der ikke ske pløjning men kun harvning, dvs. jordbearbejdning må maksimalt foretages ned til en dybde af ca. 12. cm. Udbringning af slam eller andre industrielle restprodukter på arealerne er ikke tilladt, ligesom brugen af pesticider ikke er tilladt. Der er forbud mod ny-dræning, kalkning og anden jordforbedring. Da hensigten med driften i år 2024 er at tømme arealet mest muligt for kvælstof, må der som udgangspunkt ikke tilføres nogen former for gødning, medmindre det er som led i næringsstof-udtømmende drift. Permanente, samt græsmarker i omdrift, skal ved kontraktophør efterlades i græs. Andre arealer i omdrift skal efterlades i stub (se oversigt over krav for de enkelte marker i bilag 2 kontraktudkast).
Navn på areal |
Dele af Markbloknr. | Ha I alt |
Tidsperiode
|
Landbrugsarealer i Lunefenner | 550343-38 550344-32 550344-42 550344-80 551343-01 551343-11 551343-21 551343-31 551343-41 551343-51 551343-61 551343-62 551344-00 551344-09 551344-11 552343-52 | 191,95 | 2024-2025 |
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 4.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Tilbudsblanketten skal sendes til:
Naturstyrelsen Vendsyssel, Sct. Laurentiivej 148, 9990 Skagen
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af Landbrugsarealer i Lunefenner” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.
Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: vsy@nst.dk eller pr. post på Sct. Laurentiivej 148, 9990 Skagen senest d. 22/03/2024 kl 11. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.
Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.
5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.
6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.
7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.
8. Tidsplan
11/03 2024 | Offentliggørelse af udbudsmateriale |
22/02 kl 11 | Frist for modtagelse af tilbud |
Uge 11 | Forventet ordretildeling. |
Uge 13 | Forventet kontraktindgåelse. |
Uge 13 | Kontrakten træder i kraft |
9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.