Forpagtningen udbydes af:
Naturstyrelsen Søhøjlandet |
Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg |
Mail: SHL@nst.dk, tlf: 72 54 39 51 |
Kontaktperson: Mette Klenum, mail: metlk@nst.dk, tlf.: 41 72 16 16 |
1. Beskrivelse af forpagtningen
På Samsø er der fire forpagtningsaftaler i udbud, her oversigtligt beskrevet:
Navn på areal | Markbloknr. | Ha | Tidsperiode |
Møgelskår til Vestballegård (græsning) | 595201-83, 595202-34, 595202-48, 595203-40, 595203-34 595203-35
| 65 ha | 1/1 2025 til 31/12 2029 (5 år) |
Røverstuen (græsning) | 596204-12 | 14,7 ha | 1/1 2025 til 31/12 2029 (5 år)
|
Slætarealer på Samsø (slæt) | 598191-18 og 598191-49
595203-20 og 595203-67
595204-93 og 595204-92
595204-89 | 8,38 ha | 1/1 2025 til 31/12 2029 (5 år)
|
Thomasminde (græsning) |
595205-64, 595205-94 og 595205-22
| 20 ha | 1/1 2025 til 31/12 2026 (OBS 2 år) |
For forpagtning til græsning gælder følgende:
· Kontrakterne omfatter meget fine naturarealer med højt naturindhold, sjældne arter og veludviklede naturtyper. Hovedparten af arealerne er omfattet af fredninger, Natura 2000-område og §3.
· Formålet med g ræsningen er at sikre og udvikle biodiversiteten på arealerne, herunder at sikre gode levevilkår for flora og fauna.
· Arealerne skal græsses med kreaturer og/eller heste af en robust race (jf. Miljøministeriets faktaark om robuste racer).
· Arealerne må afgræsses i perioden 31. marts til 31. oktober, evt. længere – se de enkelte kontraktudkast.
· Arealerne skal græsses med et græsningstryk på 0,3 – 0,8 SK/ha.
· Der er gældende plejegræstilsagn for mange af arealerne, se i Tast Selv for detaljer for det enkelte areal.
· Arealet må ikke gødes eller kalkes, og der må ikke anvendes pesticider.
· Der må ikke tilskudsfodres på arealerne.
· Der må ikke tages slæt, og der må ikke foretages maskinel slåning/brakpudsning.
· Af hensyn til møgbiller skal brugen af ormemidler begrænses til behandling, og må ikke gives forebyggende.
· Offentligheden har adgang til arealet, og der må forventes en del mennesker på arealerne året rundt pga. vandreruter mv. Særligt opsøgende eller nervøse (uvane) dyr må ikke sættes ud på arealet. Bortforpagter vedligeholder stier og klaplåger.
· Forpagter skal minimum én gang årligt gennemgå hegnet og sørge for, at hegnet friholdes for vegetation.
· Kontrakten løber i fem år, fra 1. januar 2025 til 31. december 2029, med mulighed for fem års forlængelse. OBS dog kun to år for Thomasminde, da perioden skal synkroniseres med andre forpagtninger i området.
· Yderligere information om arealerne og om vilkår kan findes i kontraktudkastene.
For forpagtning til slæt gælder følgende:
- Arealerne skal drives med slætdrift, dvs. afslået materiale skal fjernes fra arealerne
- Der er gældende plejegræstilsagn for flere af arealerne, se i Tast Selv for detaljer for det enkelte areal.
- Arealet må ikke gødes, kalkes eller omlægges, og der må ikke anvendes pesticider
- Kontrakten løber i fem år, fra 1. januar 2025 til 31. december 2029, med mulighed for fem års forlængelse
- Yderligere information om arealerne og om vilkår kan findes i kontraktudkastet.
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 4.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Tilbudsblanketten skal sendes på mail til
Når du sender dit tilbud, skal du navngive mailen med ”Tilbud på forpagtning af arealer på Samsø”.
Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: shl@nst.dk eller pr. post til Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg senest mandag 25. november kl. 12.00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.
Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.
5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.
6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.
7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.
8. Tidsplan
8. november 2024 | Offentliggørelse af udbudsmateriale |
25. november kl. 12.00 | Frist for modtagelse af tilbud |
Uge 48 | Forventet ordretildeling |
Uge 49 | Forventet kontraktindgåelse |
1. januar 2025 | Kontrakten træder i kraft |
9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.