Forpagtningen udbydes af:
Naturstyrelsen Vestjylland
Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig
Telefonnummer: 72543664
Kontaktperson: Janni Kristiansen, tlf.: 41392442 og e-mail: janek@nst.dk
1. Beskrivelse af forpagtningen
- Arealet er et græs- og naturareal syd for Vemb, mellem Storåen, Lilleåen og Skærum Mølle, jf. bilag 1.
- Kontraktens løbetid er 1. januar 2025 – 31. december 2029 med mulighed for forlængelse med yderligere 5 år, hvis begge parter ønsker det.
- Arealet er på ca. 51 ha og fordelt på tre hegninger som ligger sammen, men med hver sin markblok nr.: 460243-04, 460243-80 og del af 460243-71
- Arealet skal afgræsses med kvæg og/eller kreaturer.
- Der er ikke skygge i form af træer eller læskur på arealet, og det anses ikke for muligt at etablere skygge i form af træer, læskur eller lignende på arealet, som kan opfylde kravene for skygge til kvæg af malkekvægrace eller krydsningsdyr (50 % malkekvægrace eller derover) i varme perioder. Derfor må der ikke gå kvæg af malkekvægracer eller krydsningsdyr (50 % malkekvægrace eller derover) på arealet.
- Arealet må afgræsses fra 15. april til 31. oktober under forudsætning af, at de vejrmæssige forhold ikke gør afgræsningen uhensigtsmæssig i forhold til dyrevelfærd og de naturmæssige hensyn.
- Der må ikke tilskudsfodres på arealet.
- Foldene er hegnet med 2-trådet hegn tilsluttet 230 V spændingsgiver. Hegnet overdrages i funktionsduelig stand til forpagter, som har ansvar for vedligeholdelse af hegn og overdraget materiel i forpagtningsperioden.
- Der findes naturligt vandingssted på arealet og der er etableret adgang til drikketrug i en af fennerne.
- Arealet må ikke gødes eller kalkes, og der må ikke anvendes pesticider.
- Der må ikke foretages jordbearbejdning eller såning.
- Der må tages ét slet, men udelukkende som supplement til afgræsningen.
- Yderligere information om vilkår kan findes i kontraktudkastet jf. bilag 2.
- Det omfattede areal i ha inkl. markbloknr.:
| Marknummer | Markbloknr. (matrikelnr.) | Ha | Tilsagn | Tidsperiode |
| 10-4 | 460243-04 | 5,23 | Grundbetaling | |
| 10-0-a | 460243-80 | 18,44 | 67: PLG med grundbetaling | 2020 til og med 2025 |
| 10-10-a | 460243-80 | 5,95 | 67: PLG med grundbetaling | 2020 til og med 2025 |
| 10-02 | 460243-80 | 0,58 | 66: PLG uden grundbetaling | 2020 til og med 2025 |
| 10-01 | 460243-80 | 0,80 | 66: PLG uden grundbetaling | 2020 til og med 2025 |
| 10-20a | 460243-80 | 3,03 | 67: PLG med grundbetaling | 2021 til og med 2026 |
| 10-21a | 460243-80 | 0,89 | 67: PLG med grundbetaling | 2020 til og med 2025 |
| 10-3 | 460243-71 | 2,03 | 67: PLG med grundbetaling | 2021 til og med 2026 |
| 10-5-a | 460243-71 | 1,42 | 67: PLG med grundbetaling | 2020 til og med 2025 |
| 10-51a | 460243-71 | 1,84 | 67: PLG med grundbetaling | 2020 til og med 2025 |
| 10-2 | 460243-71 | 7,01 | 67: PLG med grundbetaling | 2021 til og med 2026 |
| 11-0 | 460243-71 | 1,56 | 66: PLG uden grundbetaling | 2021 til og med 2026 |
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 4.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Tilbudsblanketten skal sendes til Naturstyrelsen Vestjylland, Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig eller på e-mail til udbudvjy@nst.dk.
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af Skærum Mølle” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.
Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: udbudvjy@nst.dk eller pr. post på Naturstyrelsen Vestjylland, Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig senest d. 3. november 2024 kl. 23.59. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.
Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.
5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.
6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.
7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.
8. Tidsplan
| 14. november 2024 | Offentliggørelse af udbudsmateriale |
| 3. november 2024 kl. 23.59 | Frist for modtagelse af tilbud |
| Uge 45 (4. - 10. november) | Forventet ordretildeling |
| Uge 45-46 | Forventet kontraktindgåelse |
| 1. Januar 2025 | Kontrakten træder i kraft |
9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.
10. Bilagsliste
Bilag 6: Naturstyrelsens behandling af dine personoplysninger, bilag findes bagerst i kontraktudkastet