Naturstyrelsen Storstrøm udbyder analyse af kulturhistorien i Smålandsfarvandet som et offentligt udbud.
Tilbudsfristen er den 9. maj 2025 kl. 12.
Udbudsmaterialet findes her:
https://udbud.dk/detaljevisning?noticeId=eb83e410-465c-461b-9a20-832ab5238ab3¬iceVersion=01¬icePublicationNumber=
Kontaktpersoner:
Camille Møller-Sørensen: camoe@nst.dk, telefon 61 92 20 83
Line Trap Mogensen: litrm@nst.dk, telefon 61 92 20 81
Kort om opgaven
Smålandsfarvandet er udpeget som mulig kommende nationalpark. Derfor er der igangsat en forundersøgelse af området for at vurdere, om det egner sig til at blive en ny nationalpark.
Forundersøgelsen skal bl.a. indeholde en kulturhistorisk analyse.
Naturstyrelsen Storstrøm udbyder derfor opgaven med at udarbejde en potentialeanalyse af udvalgte kulturmiljøer i området samt at udpege, hvilke særlige kulturhistoriske fortællinger der forbinder kulturmiljøerne i og omkring Smålandsfarvandet.
Analysen skal indeholde en indledende kortlægning af, hvilke kulturmiljøer der tidligere er registreret inden for Nationalpark Smålandsfarvandets forundersøgelsesområde - samt en vurdering af,
hvilke af disse der har mest potentiale for en mulig nationalpark.
Med opgaven ønskes mindst tre bud på kulturhistoriske fortællinger, som med udgangspunkt i de eksisterende kulturmiljøer på forskellig vis formidler den lokale stedsidentitet og kulturhistorie på tværs af Nationalpark Smålandsfarvandets forundersøgelsesområde. Mindst ét af de tre bud skal have et maritimt fokus.
Tilbud sendes via EU-Supply
Afgivelse af tilbud og al kommunikation skal ske via det elektroniske udbudssystem EU-Supply.
Det elektroniske udbudssystem tilgås via linket https://eu.eu-supply.com. Det kan kun anvendes, hvis tilbudsgivers virksomhed har registreret sig som bruger. Registrering er gratis. Hvis virksomheden ikke allerede er registreret, skal dette gøres under »Online registrering«. Når tilbudsgiver er registreret og logget ind i det elektroniske udbudssystem, tilgås dette udbud under »Mine besvarelser«.
Det elektroniske udbudssystem indeholder en funktion, hvor man kan tilmelde sig adviseringer, så man modtager en meddelelse på e-mail, når der er nye tilgængelige oplysninger vedrørende udbuddet, fx svar på spørgsmål. Tilbudsgiver opfordres dog til løbende at holde sig orienteret i det elektroniske udbudssystem og til ikke alene at forlade sig på e-mailadviseringer.
Tilbudsgiver kan få teknisk support, som er nærmere beskrevet i udbudssystemet.