Forpagtningerne udbydes af:
Naturstyrelsen Blåvandshuk
Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl
Telefonnummer: 2141 8613
Kontaktperson: skovfoged Mads Bank-Mikkelsen
1. Beskrivelse af forpagtningerne
Arealernes beliggenhed kan ses på bilag 1. Den nærmere arealafgrænsning fremgår af bagerst i hvert kontraktudkast for de enkelte arealer. Markbloknumre mv. fremgår af tabellen herunder samt af de enkelte kontraktudkast.
Besigtigelse af alle arealer tilrådes inden afgivelse af tilbud.
Navn på areal | Markblok | Ha | Periode |
Fandens eng (græsning) | 473199-68 473199-88 Samt del af 474199-49 | Ca. 12 ha. | 1. januar 2025 til 31. december 2029. Mulighed for forlængelse i op til 5 år. |
Lundenæs Øst (græsning) | Del af 473199-26 | Ca. 5,5 ha. | 1. januar 2025 til 31. december 2029. Mulighed for forlængelse i op til 5 år. |
Fjerbækvej (græsning) | 463193-02 463193-04 | Ca. 16 ha. | 1. januar 2025 til 31. december 2029. Mulighed for forlængelse i op til 5 år. |
Damsø Vest (græsning) | 465196-40 465192-90 470199-73 471198-04 471199-03 Del af 470199-77 | Ca. 37 ha. | 1. januar 2025 til 31. december 2025. Mulighed for forlængelse i op til 2 år. |
Bakkevej og Stenbjergvej (slæt) | 465196-40 465192-90 | Ca. 12,5 ha. | 1. januar 2025 til 31. december 2026. Mulighed for forlængelse i op til 2 år. |
Damsø Øst (slæt) | 472199-83 472198-99 | Ca. 5,5 ha. | 1. januar 2025 til 31. december 2025. Mulighed for forlængelse i op til 2 år. |
Fandens eng (græsningsareal)
Arealerne består af en blanding af hede, engarealer, søer og vådområder og skal plejes med henblik på at fremme naturtilstanden på arealerne og hindre tilgroning med træer og buske.
Arealerne skal afgræsses med kreaturer i sommerperioden. Der må ikke afgræsses eller forefindes dyr på arealet i perioden 1. november til 31. marts.
Arealet skal afgræsses i perioden 15. maj til 1. oktober med 10-14 storkreaturer Dette dog alt efter race og alder. Begge delarealer skal afgræsses samtidig. På det sydlige delareal er der er ikke skygge i form af træer eller læskur på arealet, og det anses ikke for muligt at etablere skygge i form af træer, læskur eller lignende på arealet, som kan opfylde kravene for skygge til kvæg* af malkekvægrace eller krydsningsdyr (50 % malkekvægsrace eller derover) i varme perioder. Derfor må der ikke gå kvæg af malkekvægrace eller krydsningsdyr (over 50 % malkekvægsrace eller derover) på delarealet.
Arealerne anvendes desuden af mange lystfiskere, hvorfor der kun må udbindes vane og rolige dyr. Der må ikke udbindes tyre.
Arealet skal afgræsses så det fremstår med tæt lavt plantedække den 15. september.
Hedearealet må ikke slås, mens de øvrige engarealer med lysesiv mv. langs med Skjern å skal slås mindst én gang hvert år i periode 1. august til 15. september.
Bortforpagter sørger for at der er opsat et velfungerende hegn som vedligeholdes af forpagter. Der findes fast strøm/230 volt ved Ånumvej 161b, 6900 Skjern (Laksens Hus). Forpagter skal selv levere hegnsapparat. Bortforpagter betaler for strømforbruget.
Arealerne må ikke tilplantes, omlægges, gødskes, sprøjtes mv.
Lundenæs øst (græsningsareal)
Arealet består engarealer, sø og vådområder og skal plejes med henblik på at fremme naturtilstanden på arealerne og hindre tilgroning med træer og buske.
Arealerne skal afgræsses med kreaturer i sommerperioden. Der må ikke afgræsses eller forefindes dyr på arealet i perioden 1. november til 31. marts.
Arealet skal afgræsses i perioden 15. maj til 1. oktober med 6-8 storkreaturer. Dette alt efter race og alder. Der er ikke adgang til skygge i form af træer eller læskur på arealet, og det anses ikke for muligt at etablere skygge i form af træer, læskur eller lignende på arealet, som kan opfylde kravene for skygge til kvæg* af malkekvægrace eller krydsningsdyr (50 % malkekvægsrace eller derover) i varme perioder. Derfor må der ikke gå kvæg af malkekvægrace eller krydsningsdyr (over 50 % malkekvægsrace eller derover) på arealet.
Arealerne anvendes af mange lystfiskere, hvorfor der kun må udbindes vane og rolige dyr. Der må ikke udbindes tyre.
Arealet skal afgræsses så det fremstår med tæt lavt plantedække den 15. september.
Arealer med lysesiv mv. skal slås mindst én gang hvert år i periode 1. august til 1. september.
Bortforpagter sørger for at der er opsat et velfungerende hegn som vedligeholdes af forpagter. Der findes ikke fast strøm på arealet og forpagter skal derfor selv levere hegnsapparat og strømkilde.
Arealerne må ikke tilplantes, omdlægges, gødskes, sprøjtes mv.
Fjerbækvej (græsningsareal)
Arealet består engarealer, mose, sø og vådområder og skal plejes med henblik på at fremme naturtilstanden på arealerne og hindre tilgroning med træer og buske.
Arealerne skal afgræsses med kreaturer og eller heste i sommerperioden. Der må ikke afgræsses eller forefindes dyr på arealet i perioden 1. november til 31. marts.
Arealet skal afgræsses i perioden 15. maj til 1. oktober med 6-8 storkreaturer og eller heste over 2 år. Antallet af dyr der påkræves afhænger af race og alder. Der er ikke adgang til skygge i form af træer eller læskur på arealet, og det anses ikke for muligt at etablere skygge i form af træer, læskur eller lignende på arealet, som kan opfylde kravene for skygge til kvæg* af malkekvægrace eller krydsningsdyr (50 % malkekvægsrace eller derover) i varme perioder. Derfor må der ikke gå kvæg af malkekvægrace eller krydsningsdyr (over 50 % malkekvægsrace eller derover) på arealet.
Arealet skal afgræsses så det fremstår med tæt lavt plantedække den 15. september.
Arealer med lysesiv mv. skal slås mindst én gang hvert år i periode 1. august til 1. september.
Bortforpagter sørger for at der er opsat et velfungerende hegn som vedligeholdes af forpagter. Der findes fast strøm/230 volt ved nordkanten af arealet. Forpagter skal selv levere hegnsapparat. Bortforpagter betaler for strømforbruget.
Arealerne må ikke tilplantes, omlægges, gødskes, sprøjtes mv.
Damsø Vest (græsningsarealer)
Arealerne består primært af landbrugsarealer der udtaget af omdrift fra og med 2023 i forbindelse med forventet realisering af et klima-lavbundsprojekt i 2026. Arealerne har ligget hen som brak i 2024 og et mindre areal er beplantet med energipil.
Græsarealerne skal afgræsses med henblik på at fremme naturtilstanden på arealerne og hindre tilgroning med træer og buske. Arealet er et lavbundsareal og fremstår meget blødt, hvorfor slåning eller slæt formodentlig ikke er muligt.
Arealet skal afgræsses med kreaturer eller heste. Der er ikke opsat hegn. Forpagter skal selv opsætte og nedtage hegn og levere hegnsapparat og strømkilde. Der er ikke adgang til vand på arealet hvorfor forpagter selv skal opsætte drikkekar og levere vand eller opsætte mulepumper såfremt vandkvaliteten tillader dette.
Arealerne må ikke tilplantes, omlægges, gødskes, sprøjtes mv.
Bakkevej og Stenbjergvej (slætarealer)
Arealerne består vedvarende græsarealer skal plejes med henblik på at fremme naturtilstanden på arealerne og hindre tilgroning med træer og buske.
Den primære pleje skal foregå med slæt med henblik på at fjerne næringsstoffer fra arealer. Derfor skal der tages slæt på arealerne mindst 2 gange årligt.
Arealerne må ikke tilplantes, omlægges, gødskes, sprøjtes mv.
Damsø Øst (slætarealer)
Arealerne består af landbrugsarealer der udtaget af omdrift fra og med 2025 i forbindelse med forventet realisering af et klima-lavbundsprojekt i 2026. Det vestlige delareal er tilsået med græsblanding efter høst i efteråret 2024. Der er enkelte bløde partier på begge delarealer.
Græsarealerne skal plejes med henblik på at fremme naturtilstanden på arealerne og hindre tilgroning med træer og buske.
Plejen skal foregå med slæt med henblik på at fjerne næringsstoffer fra arealerne. Derfor skal der tages slæt på arealerne mindst 2 gang årligt.
Arealerne må ikke tilplantes, omlægges, gødskes, sprøjtes mv.
*Jf. § 2, §77, §111 og §130 i Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg som træder/trådte i kraft den 1. juli 2024.
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 4.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Tilbudsblanketten skal sendes til Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl eller e-mail BLH@nst.dk.
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.
Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: BLH@nst.dk eller pr. post på adressen Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl senest d. 17. februar 2025 klokken 13.00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.
Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.
5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.
6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.
7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.
8. Tidsplan
27. januar 2024 | Offentliggørelse af udbudsmateriale |
17. februar 2025 kl. 13.00 | Frist for modtagelse af tilbud |
18. februar 2025 | Forventet ordretildeling |
21. februar 2025 | Forventet kontraktindgåelse |
21. februar 2025 | Kontrakten træder i kraft |
9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.