Forpagtningen har et samlet areal på i alt ca. 44 ha. Arealet består af primært yngre løvskov med indslag af mellemaldrende og ældre løvskov, nåleskov samt nogle mindre skovenge og delvist lysåbne afdriftsarealer.
Kontrakten løber i 5 år fra d. 1. januar 2026 til d. 31. december 2030. Kontrakten kan forlænges én gang for yderligere 5 år efter nærmere aftale.
Formålet med forpagtningen er at forøge biodiversiteten i området.
Arealerne græsses for at reducere opvæksten af træer og buske, skabe mere lysåben skov, fjerne næring fra arealerne og give plads til de plantesamfund som er tilknyttet naturtyperne. På denne måde øges den biologiske mangfoldighed på arealerne.
Arealerne afgræsses med robuste kvægracer og/eller hesteracer samt robuste geder. Der græsses med et middel græsningstyk for at sikre en varieret vegetationshøjde med levesteder for både planter og dyr. Afgræsningsperioden er en af de valgte muligheder i kontrakten.
Frist for afgivelse af tilbud er 6. august kl. 9:00.