Naturstyrelsen Kronjylland udbyder forpagtning af ”Græsningsareal i Hyllested Bjerge”.

Budfrist er senest d. 24. marts 2025 kl. 12.00

Forpagtningen udbydes af:

 

Naturstyrelsen Kronjylland

Adresse: Vasevej 7, 8920 Randers NV

Telefonnummer: 72 54 39 20

Kontaktperson: Rasmus  Neidhardt

 

 

    1. Beskrivelse af forpagtningen
    • Hyllested Bjerge ligger på Djursland øst for Stubbe Sø, i landskabet mellem Lange Sø og Jernhatten ved Kattegat kysten, få kilometer nord for Ebeltoft.
    • Arealet er på ca. 44 hektar.

Navn på areal

 

Markbloknr. (matrikelnr.)

Ha

 

Tidsperiode

 

Hyllested Bjerge

608237-56 608237-96 608237-92

44

Den 1. januar 2025 t.o.m. den 31. december 2029

 

 

Størstedelen af arealet er registreret som beskyttet overdrev efter naturbeskyttelseslovens §3. Naturtilstanden går fra dårlig til god. Den bedste tilstand er fundet i den sydvestlige del.

 

Formålet med naturforvaltningen i Hyllested Bjerge er at bevare og videreudvikle den lysåbne græsningsskov i sammenspil med det værdifulde overdrev

 

Generelt ønskes der afgræsning med kreaturer, heste og/eller får af robuste racer, gerne i samgræsning.

 

I sommerperioden (maj, juni, juli og august) skal der tilstræbes et græsningstryk på 0,3 DE/ha og trykket må ikke overstige 0,4 DE/ha.

 

Græsningsperioden ønskes så lang som muligt i perioden fra 1. april til 31 oktober.

 

For øvrige vilkår henvises til kontraktudkastet (se bilag 2).

 

 

    1. Afgivelse af tilbud

Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning af ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 4.

 

Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.

 

Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.

 

På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.

 

Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.

 

Tilbudsblanketten skal enten sendes pr. post til: Naturstyrelsen Kronjylland, Vasevej 7, 8920 Randers NV eller pr. mail til: KJY@nst.dk

 

Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af græsningsareal i Hyllested Bjerge” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.

 

Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.

 

    1. Frist for afgivelse af tilbud

Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: KJY@nst.dk eller pr. post til: Vasevej 7, 8920 Randers NV senest d. 24. marts kl. 12.00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

 

Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.

 

De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.

 

    1. Forbehold

 

Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.

 

Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.

 

Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.

 

    1. Vurdering af tilbud

Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der indgiver det højeste tilbud.

 

    1. Kontraktgrundlag

Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.

 

    1. Annullation

Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.

 

    1. Tidsplan

Den 12. marts 2025

Offentliggørelse af udbudsmateriale

Den 24. marts 2025 kl. 12.00

Frist for modtagelse af tilbud

Uge 13

Forventet ordretildeling.

Uge 13

Forventet kontraktindgåelse.

Ved begge parters underskrift

Kontrakten træder i kraft

 

 

    1. Spørgsmål og rettelser

Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.

 

    1. Bilagsliste

Bilag 1: Kortmateriale

Bilag 2: Kontraktudkast

Bilag 3: Naturmål

Bilag 4: Tilbudsblanket

Bilag 5: Tro – og love erklæring

Bilag 6: Naturstyrelsens behandling af dine personoplysninger (bilag findes i kontraktudkastet)