Naturstyrelsen Vadehavet udbyder forpagtning af landbrugsarealer ved Ribe Vesterå

Frist for afgivelse af tilbud : Onsdag den 25. februar 2026 kl. 23.59

Forpagtningen udbydes af:

Naturstyrelsen Vadehavet
Skovridervej 3, Arnum, 6510 Gram
Tlf. +45 29 64 92 02
Kontaktperson: Lars Bech Jacewicz

1) Beskrivelse af forpagtningen

Alle arealer er beliggende ved Ribe Vesterå og skal drives ekstensivt. Det betyder, at der ikke må gødskes, sprøjtes eller foretages jordbehandling (pløjning, harvning mv.).

Arealerne skal henligge som græs- eller naturarealer i hele forpagtningsperioden og må anvendes til afgræsning, slæt eller brak. Dog skal markblok 482131-92 anvendes til afgræsning og 481131-35 skal anvendes til slæt eller afgræsning.

Arealer, der ikke allerede henligger i græs, må omlægges og tilsås med græs i 2026. Herefter må omlægning ikke finde sted.

Tilskudsfodring er ikke tilladt.

Markblok nr. 482131-92 overtages som etableret afgræsningsareal med 1–2-trådet hegn.

Markblok nr. 482131-54 er tilsået med vinterhvede i efteråret 2025. Kornafgrøden må ikke dyrkes til høst, men arealet skal omlægges til græs i foråret 2026.

Kontrakten løber fra 01-01-2026 til 31-12-2028 med mulighed for at forlænge kontrakten 1 år, såfremt begge parter ønsker det.

Se også kort over arealerne i bilag 1.

 

MarkblokMatrikelMarkblok Areal (ha)Tidligere afgrøde/overtages som:Tidsperiode
482131-9223,24,25,26 og 286,93Indhegnet græsningsareal01.01.2026-31.12.2028
482131-5715,16 og 175,51Bestøverbrak i 2024 og 202501.01.2026-31.12.2028
482131-93287n og 287o16,0Stub01.01.2026-31.12.2028
482131-54287n16,58Vinterhvede (etableret efteråret 2025)01.01.2026-31.12.2028
481131-3530a, 38, 44, 49 og 5416,67Frøgræs i 2024 og 202501.01.2026-31.12.2028

2. Afgivelse af tilbud

Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3.

Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK og den samlede årlige pris for det udbudte areal.

Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.

På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.

Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.

Tilbudsblanketten skal sendes til Skovridervej 3, 6510 Gram, eller e-mail vad@nst.dk

Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af landbrugsarealer ved Skærbæk og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.

Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.

3. Frist for afgivelse af tilbud

Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: vad@nst.dk eller pr. post på Naturstyrelsen Vadehavet, Skovridervej 3, Arnum, 6510 Gram, senest onsdag den 25. februar 2026 kl. 23.59. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil
ikke blive taget i betragtning.

Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.

De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.

4. Forbehold

Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.

Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 4, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.

Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtningseller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.

5. Vurdering af tilbud

Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste samlede tilbud.

6. Kontraktgrundlag

Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.

7. Annullation

Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.

8. Tidsplan

Onsdag den 11. februar 2026Offentliggørelse af udbudsmateriale
Onsdag den 25. februar 2026 kl. 23:59Frist for modtagelse af tilbud
Fredag den 27. februar 2026Forventet ordretildeling
Uge 10 - 2026Forventet kontraktindgåelse
Marts 2026Kontrakten træder i kraft

9. Spørgsmål og rettelser

Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.

10. Bilagsliste