Naturstyrelsen Søhøjlandet udbyder forpagtning af 17,31 hektar landbrugsareal ved Odder

Naturstyrelsen Søhøjlandet udbyder forpagtning af 17,31 hektar landbrugsareal: Fillerupvej 5, Fillerup, 8300 Odder. Budfrist 28. august 2026 kl. 13.00

5. august 2026

 

Forpagtning udbydes af:

Naturstyrelsen Søhøjlandet

Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg

Kontaktperson: Jørgen Juhl Nielsen

Telefon: 93586590

Mail: jojun@nst.dk

1. Beskrivelse af forpagtningen

  • Arealet er landbrugsareal på 17,31 hektar
  • Kontraktperioden er 1. september 2026 – 31. december 2028, med mulighed for forlængelse.
  • Arealet ligger ved Fillerupvej 5, Fillerup 8300 Odder jf. bilag 1.
  • Arealerne skal drives i omdrift.
  • Der må udlægges brak på højst 5% af arealet.
  • Yderligere information om vilkår kan findes i kontraktudkastet, bilag 2.

Matrikel nr.

Mark nr.

Markblok nr.

Areal størrelse, hektar

Afgrøder 2026

10n

  1

569202-24

   5,22

Vinterbyg

10n

  2

569202-44

 12,09

Vinterbyg

Ialt

 

 

 17,31

Hektar

 

Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver. 

2. Afgivelse af tilbud

Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående areal på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3.

Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal være den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.

Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret. 

På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.

Tilbudsblanketten skal sendes til Naturstyrelsen på mailadresse shl@nst.dk

Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på Forpagtning Fillerupvej 5, 8300 Odder og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.

Den skal være modtaget senest den 28 august 2026 kl. 13.00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning. 
Når du sender dit tilbud, skal du navngive mailen med ”Tilbud på forpagtning”.

Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse. 

De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.

3. Forbehold

Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.

Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.

Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.

 

De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.

4. Vurdering af tilbud

Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.

5. Kontraktgrundlag

 Der indgås aftale om forpagtningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.

6. Annullation

Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.

7. Tidsplan

5. august 2026

Offentliggørelse af udbudsmateriale

28. august 2026 kl.13.00

Frist for modtagelse af tilbud

Uge 35

Forventet ordretildeling.

Uge 36

Forventet kontraktindgåelse.

1 september 2026

Kontrakten træder i kraft

 

8. Spørgsmål og rettelser

Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.

9. Bilagsliste

  • Bilag 1 Kortbilag.pdf
  • Bilag 2 Kontraktudkast.pdf
  • Bilag 3 Tilbudsblanket.pdf
  • Bilag 4 GDPR.pdf
  • Bilag 5 Tro og love-erklæring.pdf.