Naturstyrelsen Sønderjylland udbyder forpagtning af i alt 4 naturarealer kaldet Nord for Stevning Dam, Teglengen, Christiansdal og Hindemade, beliggende ved Tørning Mølle, 6100 Haderslev

Tilbudsfrist: d. 7. april 2026 klokken 12:00

Forpagtningen udbydes af:

Naturstyrelsen Sønderjylland 
Adresse: Felstedvej 14, 6300
Telefonnummer: 7254 3500
Kontaktperson: Lonnie Jessen, tlf. 2113 8483

 1.       Beskrivelse af forpagtningen

Naturstyrelsen Sønderjylland opfordrer tilbudsgiver til at læse udbudsmaterialet og tilhørende bilag grundigt, da udbuddet omfatter flere arealer.

Kontraktperiode: Naturarealerne ved Tørning Mølle bortforpagtes for en 5-årig periode fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2030, begge dage inklusive. Kontrakten kan, hvis begge parter ønsker det, forlænges med 5 år.

Beliggenhed: De 4 naturarealer ligger i et strøg fra Stevning Dam, forbi Tørning Mølle og ned til Hindemade sø. Der er gode adgangsforhold til alle arealer fra asfaltveje eller gode grusveje. Se nærmere beskrivelse af adgang og beliggenhed i naturmålet. Arealerne består af flere markblok numre som vist i skemaet nedenfor.

Størrelse: Forpagtningen omfatter et samlet areal på ca. 29,3 ha brutto fordelt på 4 delområder, hhv. Nord for Stevning Dam (2,7 ha), Teglengen øst for Tørning Mølle (6,6 ha) og Christiansdal (7,7 ha) og Hindemade (12,3 ha).

Registreringer: Naturarealerne indeholder §3 beskyttede naturtyper i form af enge og overdrev. Derudover ligger alle arealer ned til den beskyttede Tørning Å, undtagen arealet Nord for Stevning Dam. Alle arealer har en HNV-score på 5 eller over på dele af eller hele arealet, hvilket giver mulighed for tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer efter 2026 hvor de nuværende tilsagn udløber. Arealerne ligger indenfor Natura 2000-område nr. 92 Pamhule Skov og Stevning Dam. Se uddybende beskrivelse i naturmålet.

Navn på areal

 

Markblok nr.

Størrelse i ha jf. markkort

§3 natur

 

HNV

 

Nord for Stevning Dam

523121-69

2,91

Overdrev, eng

5-7

Teglengen

523121-62

7,5

Overdrev, eng

4-7

Christiansdal

524120-97
525120-16

1,58
6,1

Eng

0-8

Hindemade

524120-98
525120-35
525120-34
525120-43
525120-41

3,04
0,91
4,33
2,5
2,03

Eng

4-9

 

Afgræsning: Forpagter skal sørge for, at arealerne afgræsses hvert år. Arealerne skal afgræsses med kreaturer af hårdfør race, f.eks. Galloway, Skotsk Højlandskvæg, Angus eller Hereford. De små racer foretrækkes, da arealerne er våde. Tyre er tilladt på alle arealer undtagen det nordlige areal ved Hindemade, af hensyn til publikum.

Græsningssæson: Det er tilladt for forpagter at afgræsse de forskellige arealer i forskellige perioder i græsningssæsonen, men den overordnede græsningssæson er i perioden 1. maj til 31. oktober. Dyrene kan dog udbindes fra 1. april såfremt der ikke forekommer vinterlignende tilstande i april måned. Ligeledes må dyrene gå på arealerne frem til 30. november, såfremt der ikke forekommer vinterlignende tilstande i november.  

Arealerne må ikke afgræsses i perioden december, januar, februar og marts. Alle dyr skal derfor være fjernet fra arealerne senest den 30. november, medmindre andet er aftalt med Bortforpagter.

Forpagter udfylder i samarbejde med Bortforpagter en beredskabsplan for handlemuligheder i f.eks. perioder med vinterlignende vejr og tørke, se bilag 2.

Græsningstryk: Det er tilladt for forpagter at afgræsse de forskellige delarealer med forskelligt græsningstryk. Hvert areal skal dog være synligt afgræsset til den 15. september og derudover overholde evt. krav til græsningstryk i tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer, hvis et sådan søges. 

Henstillinger fra Bortforpagter om ændret græsningstryk, skal efterkommes af Forpagter indenfor 14 dage.

Slæt: Der må ikke tages slæt på arealerne.

Hegn: Forpagter overtager de eksisterende elhegn i den tilstand som de er i ved kontraktens indgåelse. Forpagter er ansvarlig for vedligeholdelse af hegnene i forpagtningsperioden og skal selv afholde udgifterne dertil. Vedligeholdelse omfatter årlig slåning under hegn og friholdelse af hegnslinjen for grene, træer, buske, brombær og lignende som kan nedsætte hegnets funktion.

Se forpagtningskontrakten vedr. fordeling af udgifter til strøm. 

Alle arealer ligger indenfor et Natura 2000-område og der kan søges tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning, herunder etablering af nyt hegn. 

Dyrkningsbegrænsninger: Gødskning, sprøjtning, jordbehandling, tilplantning eller tilsåning er ikke tilladt.

Publikumsadgang: Der er en gennemgående vandresti på det nordlige areal ved Hindemade, med klaplåge i hver ende. Der er ikke anlagte vandrestier på de andre arealer.

2.       Afgivelse af tilbud

Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 4.

Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.

Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.

På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.

Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.

Tilbudsblanketten skal sendes til Naturstyrelsen Sønderjylland enten med post til adressen Felstedvej 14, 6300 Gråsten eller til mailadresse SDJ@nst.dk.

Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af naturarealer ved Tørning Mølle” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.

Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.

3.       Frist for afgivelse af tilbud

Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: SDJ@nst.dk eller pr. post på Felstedvej 14, 6300 Gråsten senest d. 7. april 2026 klokken 12. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.

De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.

 4.       Forbehold

Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.

Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.

Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.

5.       Vurdering af tilbud

Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.

6.       Kontraktgrundlag

Der indgås aftale om forpagtningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.

 7.       Annullation

Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.

8.       Tidsplan

20. marts 2026

Offentliggørelse af udbudsmateriale

7. april 2026 kl. 12.00

Frist for modtagelse af tilbud

7. april 2026

Forventet ordretildeling.

Uge 15/16

Forventet kontraktindgåelse.

1. januar 2026

Kontrakten træder i kraft

9.       Spørgsmål og rettelser

Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.

 

Naturstyrelsens behandling af dine personoplysninger findes i bilag 3 i forpagtningskontrakten.