Naturstyrelsen Vestjylland udbyder forpagtning af græsningsarealer øst for Klosterhede Plantage.

Forpagtningen udbydes af:
 
Naturstyrelsen: Vestjylland
Adresse: Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig
Telefonnummer: 41392442
Kontaktperson: Nicklas Ibsen, nieki@nst.dk


1.    Beskrivelse af forpagtningen

Forpagtningen omfatter arealet Anglandsmose beliggende i Struer Kommune på matr. 18a og 61, Fovsing By, Fovsing. Arealet er en del af klimalavbundsprojektet Hestbæk-Riskær-Anglandsmosen og er udpeget som § 3-beskyttet eng. Arealet fremgår af bilag 1.

Det samlede forpagtede areal udgør ca. 21 ha, fordelt på følgende markblokke:
467257-62, 467257-82, 468257-01 og 467256-50.

Arealet skal drives som naturareal med afgræsning og eventuelt slæt i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser og gældende lovgivning.

Arealet skal afgræsses med kvæg/ heste af robuste racer, i sommerperioden. Arealet ligger indenfor ulvens udbredelsesområde hvorfor kun hesteracer med minimum 120cm i stangmål accepteres. Udbinding må ske fra 15. april, og alle dyr skal være fjernet fra arealet senest 31. oktober. Der må ikke foretages græsning i perioden 1. november til 14. april.

Græsningstrykket skal være på 0,3-0,5 SK/ha, således at arealet er synligt afgræsset pr. 25. oktober.

Der er ingen skygge på arealet, og det er ikke muligt at etablere skygge. Derfor må der ikke græsses med kvæg af malkekvægrace eller krydsningsdyr, hvor andelen af malkekvægsrace udgør 50 % eller derover.

Der må ikke udbringes gødning, bortset fra den gødning græssende dyr efterlader. Kemiske bekæmpelsesmidler, kalkning, jordbearbejdning, tilsåning og tilplantning er ikke tilladt. Slam og industrielle restprodukter må ikke udbringes.

Arealet skal drives i overensstemmelse med betingelserne for Pleje af græs- og naturarealer, som producentskiftes til forpagter ved kontraktens start.

Offentligheden har adgang til arealet. Landskabselementer, herunder fortidsminder, diger, grøfter og vandløb, må ikke ændres. Mindre arealer kan udtages af bortforpagter til friluftsmæssige formål mod forudgående varsel.

Forpagtningen løber fra 1. januar 2026 til 31. december 2028 og kan efter aftale forlænges én gang med op til 3 år. Kontrakten kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til ophør pr. 31. december.

2.    Afgivelse af tilbud

Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 4.

Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.

Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret. 

På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.

Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.

Tilbudsblanketten skal sendes til Naturstyrelsen Vestjylland, Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig eller pr. mail på vjy@nst.dk.

Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af Anglandsmose” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.

Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.

3.    Frist for afgivelse af tilbud

Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: vjy@nst.dk eller pr. post på Naturstyrelsen Vestjylland, Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig, senest d. 15. marts 2026 kl. 23:59. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning. 

Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse. 

De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.

4.    Forbehold

Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.

Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket. 

Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.

5.    Vurdering af tilbud

Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud. 

6.    Kontraktgrundlag

Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.

7.    Annullation

Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor. 

8.    Tidsplan

3. marts 2026Offentliggørelse af udbudsmateriale.
15. marts 2026Frist for modtagelse af tilbud.
Uge 12Forventet ordretildeling.
Uge 13Forventet kontraktindgåelse.
1. januar 2026Kontrakten træder i kraft.

9.    Spørgsmål og rettelser

Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.