Naturstyrelsen Kronjylland udlejer Sjøruphus

Nu har du mulighed for at leje Sjøruphus, der ligger smukt i kanten af Sjørup Skov

Naturstyrelsen Kronjylland udlejer:

Skovfogedboligen ”Sjøruphus”, Holstebrovej 261, 8800 Viborg

Sjøruphus er smukt beliggende i kanten af Sjørup Skov i fornuftig afstand til Viborg, Holstebro, Skive og Karup, som alle kan nås på ca. 20 minutter.

Lejemålet består af et boligareal på 170 m2, et udhus med fyrrum på 160 m2, samt et grundareal på samlet ca. 8.000 m2, der giver mulighed for at holde høns, et mindre fårehold eller heste.

Boligen byder på et stort køkken med spiseplads, spisestue, stue med brændeovn, fem værelser, to toiletter samt bryggers.

Boligen blev gennemgribende istandsat i 2019 inkl. udskiftning af tag og vinduer. Boligen overtages nymalet og rengjort.

Månedlig leje 10.000 kr.

Depositum svarende til 3 måneders husleje, i alt 30.000 kr., 3 måneders forudbetalt leje samt første måneds husleje, i alt 40.000 kr. skal betales ved indgåelse af lejeaftale.

Opvarmning med træpiller og brændeovn. Skønnet årlig varmeudgift ca. 29.000 kr.

El afregnes af lejer direkte til forsyningsselskabet, vand og spildevand opkræves af Naturstyrelsen på baggrund af opgørelse fra Sjørup Vandværk.

Fremvisning af boligen efter aftale med Pernille Høy Nielsen. Kontaktes på mail: pehon@nst.dk eller tlf.: 93596937

Ansøgning om leje skal være skriftlig til Naturstyrelsen Kronjylland, Vasevej 7, 8920 Randers NV eller på mail: kjy@nst.dk senest fredag d. 13.11.2026 kl. 12.00.

Ved fristens udløb vil der blive foretaget lodtrækning mellem ansøgerne.

Udkast til lejeaftale kan ses i bilagene.