Tilbudsfrist er torsdag den 12. november 2026 kl. 12:00.
Udbudsmaterialet findes her:
https://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=449595&TID=200410624&B=
Naturstyrelsen Storstrøm udbyder en græsningsaftale ved Holmegaard Mose, Næstved. Græsningsarealet udgør 20-40 ha afhængigt af det leverede antal dyr.
Græsningssæsonen løber i perioden 1. april til 30. september, begge dage inklusive. Udbuddet omfatter græsning med får på to hovedarealer samt to mindre delarealer. Formålet med afgræsningen er at fremme dannelsen af højmose samt bekæmpe uønskede arter, som tagrør, blåtop, japanpileurt samt dunbirk. Kontrakten indgås for 5 år med for én forlængelse på yderligere 5 år på uændrede vilkår. For yderligere oplysninger om græsningens omfang, beliggenhed og krav i øvrigt henvises til udbudsmaterialet.
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud efter udbudslovens afsnit II. Udbuddet omfatter udelukkende en tilbudsfase.
Som det står i udbudsbekendtgørelsen, skal al kommunikation mellem tilbudsgiver og ordregiver samt afgivelse af tilbud ske via det elektroniske udbudssystem.
Det elektroniske udbudssystem tilgås via linket https://eu.eu-supply.com. Det elektroniske udbudssystem kan kun anvendes, hvis tilbudsgivers virksomhed har registreret sig som bruger. Registrering er gratis. Såfremt virksomheden ikke allerede er registreret, skal dette gøres under »Online registrering«. Når tilbudsgiver er registreret og logget ind i det elektroniske udbudssystem, tilgås dette udbud under »Mine besvarelser«.
Det elektroniske udbudssystem indeholder en funktion, hvor man kan tilmelde sig adviseringer, så man modtager en meddelelse på e-mail, når der er nye tilgængelige oplysninger vedrørende udbuddet, eksempelvis svar på spørgsmål. Tilbudsgiver opfordres dog til løbende at holde sig orienteret i det elektroniske udbudssystem og til ikke alene at forlade sig på e-mailadviseringer.
Tilbudsgiver kan få teknisk support, som nærmere beskrevet i udbudssystemet.