Formålet med forpagtningen er at forøge biodiversiteten i området. Arealet græsses for at reducere opvæksten af træer og buske, skabe mere lysåben skov, fjerne næring fra arealet og give plads til de plantesamfund, som er tilknyttet naturtyperne. På denne måde øges den biologiske mangfoldighed på arealet.
Arealet afgræsses som helårsgræsning med robuste kvægracer og robuste geder. Der græsses med et middel græsningstyk for at sikre en varieret vegetationshøjde med levesteder for både planter og dyr. Græsningstrykket skal sikre, at de lysåbne arealer holdes lysåbne, og at skrænterne i Ekkodalen løbende lysnes ved bid på vedopvækst og at skovområderne lysnes uden at underskoven græsses helt væk. Der forventes et græsningstryk, som sikrer en varieret vegetationshøjde på arealerne.
Forpagtningen har et areal på ca. 58 ha. Arealet består af en sprækkedal med engarealer samt omkringliggende arealer med overdrev, sletter og skov.
Kontrakten løber i 5 år fra d. 1. januar 2028 til d. 31. december 2032. Kontrakten kan forlænges én gang for yderligere 5 år efter nærmere aftale.
Frist for afgivelse af tilbud er 29. september 2026 kl. 9.