På Naturstyrelsens arealer har vi Galloway kreaturer, som bliver brugt til at være ”levende naturplejere”. Dyrene ses ofte i store flokke om sommeren ude på naturarealerne og om vinteren i vinterkvarteret. De bredmulede dyr indgår i en slags win-win-situation med Naturstyrelsen: dyrene æder sig glade og runde hver dag på vores områder med vegetation, der skal holdes nede, og vi skal hverken bruge maskiner eller brændstof på at rydde arealerne, udtaler skovrider Jesper Blom Hansen.
Galloway kvæg (Bos taurus galloway) er en kvægrace, der oprindeligt stammer fra Galloway-området i det sydvestlige Skotland. Det er den ældste britiske kvægrace og verdens ældste hornløse kødkvægrace. Man mener at gallowaykvæget kan stamme helt tilbage fra romernes tid. De fleste optegnelser om gallowaykvæg brændte i 1851, derefter oprettedes stambogen, og avlsarbejdet med de nuværende galloway-typer begyndte.
I 1851 importeredes den første Galloway tyr til Danmark og herefter flere kvier og køer og avlsarbejdet gik i gang.
Racen er naturligt uden horn. Mulepartiet er bredt, og pelsen er traditionelt sortbrun. Gallowaykvæg har under- og yderpels med lange dækhår og krøllet ulden underpels, der isolerer mod både kulde og varme. Dækhårene virker vandafvisende. Dyrets hals er kort og går lige over i den lige ryg. Bækkenet er bredt, og benene er korte og robuste. Tyre vejer omkring 700-800 kg, mens koen vejer omkring 400-450 kg. Kalvenes fødselsvægt ligger på 25-32 kg.
Gallowaykvæget er i stand til at fordøje store mængder af næringsfattige vækster f.eks. lyng og kan dermed overleve på meget ringe græsningsarealer – f.eks. heder. Dyrene lever længe og er meget frugtbare. Køerne er kendt som meget omsorgsfulde mødre, der kælver nemt, har meget mælk, og kan opfostre kalve selv under vanskelige forhold. Pelsen, sammen med dyrenes ringe krav til græsningens kvalitet, og store modstandsdygtighed overfor sygdomme, gør, at de kan gå ude hele året og er meget hårdføre.
Gallowaykvæg er rolig og nem at omgås.
Da dyrene vokser langsomt, bliver kødet meget fint marmoreret og det bliver høj kvalitet kød.
Naturstyrelsen har Galloway kvæg på flere arealer fordelt i landet, hvor de indgår som den naturlige naturpleje.
Dyrene forventes at komme ud i sommerarealerne i løbet af april, maj måned, alt efter vejret.