10 nye sheltere tæt ved Esrum Sø

Du kan nu tage ud og overnatte på en af 10 nye primitive overnatningspladser i Gribskov, som er bygget for de ekstra midler, der blev givet til friluftslivet i 2020.

Alle pladserne ligger i Gribskov  ned til Esrum Sø og er blevet opkaldt efter dyr som lever i området. Så skal dit næste besøg være ved Troldanden, Råen eller måske ved dobbeltshelteren Glas- & Gulålen?

Ved hver shelterplads finder du en shelter, der nemt rummer to voksne og en mindre bålplads med bænk.
Kom helt tæt på skoven og bo fx med panoramaudsigt til Esrum Sø. Tænd bål - og nyd skovens lyde og den smukke stjernehimmel.
Der må sankes i skovbunden, men vil du være sikker på at have et lille bål, så tag lidt brænde med selv.  Husk at rydde op efter dig. #Voresnaturvoresansvar. Find shelterpladserne på www.udinaturen.dk
God nat!

·