Naturstyrelsen’s folk har i denne uge foretaget en kontrolleret afbrænding af Stanghede for at pleje heden. En afbrænding af naturområder skal ske i vinterhalvåret inden dyr og planter på arealet er vækket til live og i gang med at yngle. Samtidig skal plejeindgrebet afstemmes med vejrforholdene så det kan gennemføres under fuld kontrol.
- Det er sjældent at vejret gør det muligt at foretage afbrænding af heder i det tidlige forår. Men i år har vejret været med os. Så vi har udnyttet de gunstige forhold til pleje heden, så den ikke gror til i krat og med tiden forvandles til skov, siger skovfoged Morten Moesgård Ravnholt.
Afbrændingen fjerner små træer, græs og dværgbuske, fx gamle lyngplanter, som er ved at gå ud. Desuden fjernes en del af de ophobede næringsstoffer fra arealet, og det giver bedre vilkår for de nye lyngplanter og andre dværgbuske og urter, der er karakteristiske for lyngheden.
Afbrændingen er også med til at reducere angrebet af Lyngens Bladbille, som man kunne se på Stanghede i efteråret. Selve billen er meget lille og svær at få øje på, men de skader den afstedkommer i lyngen er ikke til at tage fejl af - de ses som store brune pletter i lyngtæppet.
Selve afbrændingen foregår ved, at man først slår en smal brandlinje med en traktormonteret klipper, hvorefter linjen udvides med en modvinds-ild. Først når et større areal er sikret med passende brandlinjer, kan ilden slippes løs - herefter vil et delområde hurtigt brænde til ende. Så snart røgen lægger sig, kan skovarbejderne fortsætte til næste areal.
Af hensyn til dyrelivet brænder Naturstyrelsen heden i det tidlige forår, inden fugle og andre smådyr begynder at yngle. Man afbrænder typisk store hedearealer i mindre partier for at fremme en hurtig genindvandring af de karakteristiske planter og dyr.