Man kan godt blive lidt stille, når man står og kigger ud over markerne på Fussingø i disse dage. Fussingø har med sin frugtbare jord, vandvejene og behagelige klima altid været et attraktivt sted for liv.
I oldtiden har man kunnet stå på de store flotte gravhøje ved Trehøje syd for Fussingø og kigge ud over et åbent landskab ned mod Fussingø. De naturlige skove havde måttet vige for agerbruget. Træer blev ryddet til fordel for marker, byggematerialer og brændsel. Der var meget lidt skov i Fussingø dengang. Landskabet ændrer sig.
Siden de første menneskers indvandring efter sidste istid er der ryddet skov, og det meste af det danske landareal er blevet til landbrugsjord. Dertil er arealerne blevet bebygget med huse, industri- og vejanlæg i sær i det sidste århundrede.
På Fussingø bliver arealerne fremover ikke optaget af nye tekniske anlæg eller fortsat landbrug. Nu skal der være naturnationalpark, og de naturlige processer i området skal have plads til at forløbe, som de nu gør.
Og hvorfor skal Hesselbjerg mark så sås til nu, hvor området skal til at være naturnationalpark?
Det korte svar er, at det er et led i en naturgenopretning. Inden naturnationalparken etableres og i de første år af naturnationalparkens levetid vil der blive gennemført naturgenopretningstiltag. Et af de tiltag er det, der sker på Hesselbjerg mark i de her dage.
Målet er, at næringsstofindholdet i jorden kommer lidt tættere på det naturlige udgangspunkt. Det giver de vilde planter og smådyr gode betingelser for at etablerer sig.
Som led i landbrugsdriften har jorden gennem årtusinder været gødet. Arealerne på Fussingø har været drevet som økologisk landbrug i ca. 30 år, og de seneste år er der alene taget græsslet og ikke tilført gødning. Det betyder, at næringsstoffer fjernes med det afslåede græs, og jorden udpines langsomt, så dens indhold af næringsstof bliver endnu lavere. Nu tilsås Hesselbjerg mark med havre, som er en 1 årig afgrøde, og der gødes ikke. Derved fjernes mere kvælstof, og det giver en fordel for den mere nøjsomme vilde flora, der indvandrer af sig selv fra nærliggende lysåben natur, mens de meget konkurrencedygtige flerårige kulturplanter slås tilbage. På Husbjergmark syd for hovedbygningen fortsættes græsning med stude. Derved nulstilles på alle de store lysåbne arealer ikke i opstartsfasen, og derved kan vi også sammenligne de to arealer og se, hvordan de udvikler sig i forhold de græssende dyr effekt.
Udpining af markarealerne medfører - foruden et forbedret potentiale for at rumme værdifuld biodiversitet – en reduceret næringstilførsel til de naturarealer, der grænser op til.
Med naturnationalparken udsættes kronhjorte og stude, og det er forventningen, at markerne over tid vil fremstå mere ”uldne”. Dvs. der langsomt vokser flere forskellige planter frem ude på de åbne arealer, og at der kommer småbuske og enkelte træer ud på de tidligere græsmarker, så der opstår flere af de vigtige overgangszoner mellem skov og lysåben natur, hvor der er meget spændende og truet vildt dyre- og planteliv knyttet til.