Er der en læge tilstede?

·

Nej, men der er en lægeigle. Som en af de få steder i landet, så findes der lægeigler i flere af de små vandhuller i Dyrehaven, ellers skal man helt til Bornholm for at finde dem. Hvis du er til gammel overtro og klog koneråd, så er der ingen grænser for, hvad en lægeigle kan hjælpe dig med. Mennesket har brugt lægeigler inden for lægevidenskaben i flere tusinde år. I 1800-tallet brugte man dem især til åreladning. Det kunne være behandling mod en tandbyld, smerter i kroppen eller helt almindelige sygdommer, som man mente skyldes dårlig blod. Det var barberen eller kopkonen, som satte igler på patinterne. På hospitalerne i Paris blev der i 1850 blev brugt over 100 millioner igler, vildt! Alle apoteker havde en særlig krukke til opbevaring af lægeigler.

Lægeiglen er nem at kende, den har en blød krop inddelt i et ringmønster og kan blive op til 15 cm lang. På oversiden er den mørk med et smukt, orangefarvet mønster og gule striber langs siden. Undersiden er grønlig. Lægeiglen kan både svømme og kravle. Når den svømmer, bevæger den sig fremad med hurtige, bølgende bevægelser. Når lægeiglen kravler, bruger den skiftevis de to sugeskiver og bevæger sig ligesom en målerlarve, forbavsende hurtigt.

Hvis man gerne vil se en lægeigle, så er det af med sko og strømper og stik fødderne i nogle af vandhullerne i Dyrehaven. Lægeiglen kan lugte, at der er frisk blod i farvandet, og vil komme svømmende i retning af byttet. Lægeiglen er et rovdyr, og den går især på jagt efter vandhullets store snegle, som udsuges helt. Desuden suger den blod fra især frøer, tudser og eller med held de hjorte, der kommer til vandhullet for at drikke. 

Lægeiglen har i munden tre, små kæber, som den skærer et meget fint Y-formet snit i hunden med. Derefter spytter den et stof - hirudin ind i såret. Hirudin forhindrer blodet i at størkne, og derefter kan iglen uden problemer suge i lang tid. Hirudin bevirker også, at blodet holder sig friskt i iglens mave i meget lang tid. Iglen slipper selv, når den er mæt. Når iglen suger blod, forøger den sin vægt 5-10 gange – men den kan også leve et helt år på sådan et måltid! Lægeiglen er den eneste danske igle, der kan bide hul på vores hud.

Lægeigler bliver stadig brugt på hospitaler, på de patienter, som skal have syet en afrevet en legemsdel på igen. Iglen sættes på den legemsdel, et øre eller en finger, som er blevet revet, og det fine sug iglen laver, er med til at genoprette blodforsyning i vævet.