Snart kan man ikke se Skenkelsø Mølle for bare træer – og de høje træ medfører en turbulent vind, som gør det svært at få møllevingerne til at dreje rundt.
Det gør Naturstyrelsen i samarbejde med Skenkelsø Mølle Museum derfor noget ved. I et mindre område nord for møllen fælder Naturstyrelsen alle større træer i en firkant på ca. 50x50 m. Herefter overtager museet driften af arealet, og de vil bruge området til formidling af tidligere tiders stævningsdrift. Ved stævningsdrift bliver træerne ikke så høje, og der vil være mere åbent i skoven. Det kommer både møllen, biodiversiteten samt brugerne af møllen og skoven til gode. For naboer og for bilisterne på landevejen kommer der ikke til at være den store forskel, da både skovbryn og resten af skoven bevares.
I Naturstyrelsen er man glad for at de træer, der nu bliver fældet, bliver anvendt til energi – grøn energi.
”Førhen var træet fra de allerførste fældninger nærmest et overskudsprodukt, hvor en lille del af træet dog fandt anvendelse som brænde. Men nu er situationen en helt anden, idet der er stor efterspørgsel efter flis til vores varmeværker,” fortæller skovfoged Jens Bjarke Hansen fra Naturstyrelsen. Det forventede udbytte fra projektet i Sperrestrup Skov er på ca. 1400 m3 træ, hvilket kan opvarme mindst 300 husstande.
Skovningsmaskinen skærer den tykkeste del af de fældede træer op i 3 meter lange stykker, som efterfølgende bliver kørt ud til store stakke ved skovvejene. Grene og toppe fra de fældede træer får lov til at blive liggende på skovbunden til glæde for insekter, svampe og andre småorganismer.
De store stakke af træ vil på et senere tidspunkt blive hugget til flis, som transporteres direkte til et varmeværk, hvor træet omdannes til fjernvarme i mange radiatorer og til elektricitet i ledningsnettet.
Skovfoged Jens Bjarke Hansen, der er ansvarlig for hugsterne her i skoven, fortæller, at ”der er mange forskellige faktorer, der skal tages hensyn til, inden skovningen går i gang. For at sikre bl.a. sårbare og sjældne arter anvender Naturstyrelsen et digitalt Pas På Kort med registreringer af arter og levesteder, og arealerne besigtiges inden, vi går i gang. Derudover skal der også tages hensyn til, at jordbunden ikke er så våd, at de tunge maskiner ødelægger veje og skovbunden. Og endelig har vi en hel masse hensyn til de mange forskellige brugere af skovene såsom folk på udflugt, eventuelle børnehaver og skoler på tur”. Jens Bjarke Hansen appellerer til at folk henvender sig, hvis de har spørgsmål til fældningerne.