Haveaffald - behold selv dit guld!

Her om efteråret er det en stor glæde for mange af os at kunne tilbringe nogle timer i haven når solen skinner og luften er frisk og klar. Der er sikkert meget, vi synes, der skal klippes, beskæres og ryddes op i lige nu; men hvad så med alt haveaffaldet, hvor gør vi af det? Her er det gode råd, at aflevere det til kommunal kompostering eller endnu bedre, gem det til dig selv.

Kompost er guld - det ved alle høns

Desværre er der nogle få, der fristes til lige at køre ud i naturen og tippe haveaffaldet af der, og vi har vel alle set en bunke grene og planter, der er smidt på en rasteplads eller i vejrabatten. Selv på Naturstyrelsens arealer sker det nu og da, at nogen har valgt den ”nemme løsning”, og der kan det desværre ligefrem være en tikkende bombe, der på sigt kan gøre enorm skade på naturen. 

Forstfuldmægtig Kristian Kvist fra Naturstyrelsen fortæller, at: ”Sådan et læs haveaffald indeholder ikke kun grene og blade, der bare forsvinder af sig selv. Ofte er der frø, rodstumper eller hele planter, der så kan vækkes til vækst, og på sigt sprede sig i skovbunden eller andre steder i naturen”.

Danmarks natur rummer en masse vilde planter, men desværre også en del forvildede, som der i disse år bruges masser af ressourcer på at bekæmpe. ”De mest aggressive af de forvildede kalder vi invasive, og dem bruger vi i hvert år en masse kræfter på dels at få kortlagt og dels at få bekæmpet!” forklarer Kristian Kvist. ”Alle har hørt om bjørneklo, mange har hørt om japansk pileurt og rynket rose, men der er rigtig mange andre arter af planter, som vi forsøger at bekæmpe. Her kan jeg nævne canadisk gyldenris og guldnælde, og fælles for dem alle er, at de stammer fra haver, og at mange af dem er blevet spredt ved at ubetænksomme haveejere har dumpet et læs haveaffald i naturen”.

”I Naturstyrelsen er vi meget kede af at opleve det, og vi er efterfølgende ofte nødt til at bruge en masse kræfter og penge på derefter at forsøge at komme planterne til livs. Mange spreder sig ligefrem med eksplosiv hast, så det nærmest er en umulig opgave at slippe af, med planterne igen” fortæller Kristian Kvist. ”I Naturstyrelsen forsøger vi at beskytte og bevare en høj biodiversitet, og her er de invasive haveplanter virkelig en fjende. Lad os i stedet bruge ressourcerne på natur og gode naturoplevelser” slutter Kristian Kvist.

Fakta om kompost:

Kompost er guld.

Gem havens grønne affald i en kompostbeholder eller lad lidt små bladbunker ligge til havens dyr. På den måde opsparer du havens næringsstoffer og kan derved beholde dem til dine planter, så du senere får flotte blomster og en frodig have.

Du kan bygge eller købe en kompostbeholder, men den nemme løsning er bare at dynge det sammen i en kompostbunke.

Placer den et sted med læ og skygge, så komposten ikke tørrer ud. Sørg for at fylde forskellige materialer på i tynde lag og vand for ca. hver 30 cm. Bunken skal helst være fugtig hele vejen igennem, men ikke drivvåd.

Haveaffald er organisk materiale, som med tiden ”ædes” af smådyr, svampe og mikroorganismer og derved nedbryder affaldet, for til sidst igen at ende som næringsstoffer, som havens planter kan optage. Oven i købet danner komposteringen varme, som slår frø og sygdomskim ihjel.

  • Du sparer en masse besvær
  • Du gør ikke skade på naturen
  • Du får en sund og frodig have
  • Du oplever, at en masse dyr, som eksempelvis pindsvin og småfugle, flytter ind i eller ved din kompost
  • Det er ulovligt at smide affald i naturen