Kom med ud og oplev efteråret i den kommende Naturnationalpark Husby Klitplantage

Den 2. oktober 2022 kl. 14-16 kan du komme med på naturvandring i den kommende Naturnationalpark Husby Klitplantage og få en forsmag på, hvad der venter, når naturen bliver vildere.

15 naturnationalparker er på vej over hele landet med vildere natur. Nu inviterer miljøminister Lea Wermelin alle ud i de kommende naturnationalparker for at opleve efteråret og få en forsmag på, hvad der venter, når naturen bliver vildere.

Søndag den 2. oktober 2022 kl. 14-16 bliver der afholdt naturvandring i den kommende Naturnationalpark Husby Klitplantage. 

Turen bliver afholdt med afsæt i en ny guide til den kommende naturnationalpark, hvor Naturstyrelsen har udformet en tur, hvor man undervejs lærer den kommende naturnationalpark bedre at kende.

På turen kan man både opleve storslået natur og sjældne arter, der allerede findes i den kommende naturnationalpark samt se steder, der viser, hvorfor der fortsat er behov for at give naturen mere plads.

Det bliver en efterårs-Safari i Husby Klitplantage, hvor vi vil kigge nærmere på det særlige plante- og dyreliv, som findes i klitten. Vi vil lede efter den kødædende plante soldug og måske vi kan finde sommerfuglelaver af den truede og sårbare Ensianblåfugl. Vi slutter af ved badesøen Skavemosen, hvor vi sammen griller pølser. Turen er især egnet til børnefamilier. Turen er på ca. 2 km – men folk må gerne på egen hånd tage den ca. 8,5 km. guidede tur rundt i plantagen. Praktisk fodtøj og tøj efter vejret anbefales.

Guiden vil fra den 22. september også kunne findes på Naturstyrelsens hjemmeside, så man kan tage turen på egen hånd en anden dag.

Tid og sted: Naturvandring i den kommende Naturnationalpark Husby Klipplantage

Søndag den 2. oktober 2022 kl. 14-16

P-plads ved Græm Strand.  Kør ad Græmvej umiddelbart nord for Husby Kirke. P-pladsen ligger for enden af vejen.

Læs Miljøministeriets pressemeddelelse om alle naturvandringerne her

Læs mere om processen for etableringen af Naturnationalpark Husby Klitplantage her

Yderligere oplysninger:

Tina Pedersen på 22 90 73 10 eller Jens Henrik Jakobsen på 20 31 11 80