Hundeskoven i Faddersbøl har fået en opgradering.

Nu kan du igen tage din hund med ud og opleve en mere åben hundeskov med nyt hegn, nye borde/bænkesæt m.v.

Hundeskoven i Faddersbøl er nu klar til brug for områdets hundeejere. Skovløber Ole Søndergaard fra Naturstyrelsen Thy fortæller:

Vi har i den sidste måned fældet træer i hundeskoven for at gøre den mere lysåben. Efter endt arbejde med fældning, har vi sat et nyt hegn op omkring hundeskoven, og lavet en ny lækker sti fra p-pladsen. Som noget nyt har vi lavet en lysning i hundeskoven, hvor vi har placeret et borde/bænkesæt, så hundeejerne kan sidde og nyde naturen. I løbet af efteråret vil vi plante frugttræer og –buske i lysningen, så der vil blive lidt frugt til de besøgene i fremtiden.

Af hensyn til biodiversiteten har vi efterladt dødt ved i skovbunden. Det døde ved udgør levesteder for mange arter af svampe insekter m.v.

I Naturstyrelsens hundeskove må du lade din hund løbe frit - under forudsætning af, at du har fuldt herredømme over hunden.

Læs mere om hundeskove