Naturstyrelsen har siden trapperne ”skyllede i havet” i oktober arbejdet sammen med ingeniører for at sikre adgangen til stranden.
- Det er fortsat vores forventning, at vi har én, måske to, trapper klar til påsken 2024, siger skovrider Jane Skov Lind.
Møns Klint er kendt for sine hvide kridtflader, men indeholder også meget ler og sand. Særligt i den nordlige del af klinten, ved Liselund, hvor klinten nærmest kun består af sand, ser vi lige nu at klinten skrider og er meget dynamisk. Det udfordrer retablering af trappen i dette område.
Vinteren er normalt en tid, hvor man skal være opmærksom på Møns Klint. Kombinationen af frost og tø, vand og is øger risikoen for skred. Alle besøgende opfordres derfor til at udvise stor forsigtighed ved færdsel på og nedenfor Møns Klint, og det skal understreges at al færdsel sker på eget ansvar.
Kontakt: skovrider Jane Skov Lind.