Himmelbjerget i sigte: Udsigten til og fra den ikoniske bakke genskabes

Naturstyrelsen begynder nu at fælde træer på Himmelbjergets top for at genskabe udsigten til og fra et af de mest kendte steder i Danmarks smukke Søhøjland.

Himmelbjerget er ét af Danmarks smukkeste udflugtsmål, og den ikoniske bakke har nok også Danmarks mest kendte udsigt.

Med sin beliggenhed ud til Julsø og Gudenådalen kan Himmelbjerget ses fra nær og fjern. Synet af den store og stejle bakke med tårnets silhuet mod himlen er lige så kendt som selve udsigten fra Himmelbjergets top.

Det storslåede landskab omkring Himmelbjerget har altid gjort et stort indtryk på besøgende lige fra landskabsmalere, digtere og tidlige turister til de mere end 300.000 gæster, der i dag besøger Himmelbjerget hvert eneste år.

Med tiden har udsigten og den landskabelige oplevelse af Himmelbjerget forandret sig. I løbet af mere end 50 år er hedevegetationen på toppen af Himmelbjerget gradvist blevet erstattet af selvsået opvækst af skov, som har kamufleret Himmelbjergets fremtoning i landskabet. Toppen af Himmelbjerget med tårnet står således ikke længere som det højeste punkt i horisontlinjen.

Derfor begynder Naturstyrelsen nu at genskabe udsigten til og fra Himmelbjerget ved at fælde træer på toppen af ”bjerget”. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med Tårnkomiteen og Skanderborg Kommune.

"Himmelbjerget er efter min mening et af Danmarks smukkeste steder, hvor naturen, historien og tårnet skaber en samlet unik oplevelse. Jeg er glad for at tårnet nu igen bliver synligt fra Ry og dermed også et landskabeligt pejlemærke og et vartegn for hele Søhøjlandet, som det har været gennem generationer. Vi har lagt vægt på, at arbejdet sker med respekt for naturen, historien og den ånd, der er på stedet," siger Frands Fischer borgmester i Skanderborg Kommune.

En udsigt i forandring

Træfældningen på Himmelbjerget foregår med dispensation fra Miljøstyrelsen, og udføres efter et grundigt forstudie af, hvordan udsigten til Himmelbjerget historisk har set ud. Her er et link til forundersøgelsen.

Fra 1930’erne var der en sparsom og spredt opvækst af selvsåede træer på Himmelbjergets top. I dag har disse træer udviklet sig til en høj skov med sammenhængende kronedække. Tilsvarende har selvsået opvækst af eg flyttet skovbrynets forløb fra toppen ned mod Julsø.

Planerne om at genetablere udsigterne til og fra Himmelbjerget har længe været på tegnebrættet hos Tårnkomiteen og Naturstyrelsen, som i fællesskab ejer og forvalter arealerne, i tæt dialog med Skanderborg Kommune. Planerne har bl.a. været præsenteret på et offentligt møde på Hotel Himmelbjerget i september 2022, hvor der blandt de fremmødte var stor opbakning til projektet.

"De dramatiske landskabsformer var lige så central for guldaldermalernes valg af motiv tilbage i midten af 1800-tallet, som de er for vores oplevelse af Himmelbjerget i dag. Tårnkomiteen glæder sig over, at vi fælder de træer og partier med skov, der særligt slører oplevelsen af de dramatiske landskabsformer. Når vi fælder nogle af træerne tæt på toppen af Himmelbjerget, bliver landskabet og Himmelbjergtårnet igen synligt både fra nær og fjern som i tidligere tider," siger Peter Busck, bestyrelsesformand for Tårnkomiteen.

Færre træer på toppen

De fleste træer, som skal fældes, er selvsået opvækst. Når motorsaven starter, er det nøje overvejet, hvilke træer, der skal stå tilbage.

"Himmelbjerget er meget mere end et storslået landskab. Det rummer også store naturværdier. Naturstyrelsen vil derfor på forhånd screene træerne i området for at identificere træer, som er levested for f.eks. fugle og flagermus. Disse træer vil blive stående, ligesom nogen af de fældede træer vil blive liggende i skovbunden for at tilgodese de mange arter af svampe og insekter, der er knyttet til livet i dødt træ," siger Søren Hald, skovrider hos Naturstyrelsen Søhøjlandet.

Der hvor skoven ryddes, vil naturen ændre karakter. Uden træernes skygge kan solens lys komme til jorden, så en masse urter og dyr kan få nye betingelser. I fremtiden vil de arealer, hvor træerne fældes, udvikles til hedevegetation med lyng, revling og tyttebær, lige som det så ud før i tiden.

Øverst: Det der tidligere var sparsom og lav opvækst af træer på toppen af Himmelbjerget har i dag udviklet sig til en høj skov med sammenhængende kronedække. Tilsvarende har opvækst af selvsået eg rykket skovbrynets forløb fra toppen ned mod Julsø længere mod vest. Skråfoto af Himmelbjergets kol, år 1928-33, Danmark set fra luften, id: NL64782-001. Nederst: Dronebillede fra Himmelbjerget, januar 2024, Naturstyrelsen. 

Yderligere information

Arbejdet forventes at gå i gang fra midten af februar og vil efter den nuværende tidsplan vare frem til marts.

Man er velkommen til at besøge Himmelbjerget i perioden, og selv følge med i hvordan udsigterne til og fra Himmelbjerget ændrer sig, efterhånden som træerne fældes.

Naturstyrelsen vil ved skiltning og afmærkning markere de områder, hvor der fældes træer. Det sker af hensyn til sikkerheden for alle, der besøger Himmelbjerget.

Her er det også vigtigt, at du som besøgende altid holder en god sikkerhedsafstand til skovarbejdere og maskiner – og i øvrigt respekterer anvisninger og afspærringer.   

På afstand kan man fx fra Ålekroen ved Sejs-Svejbæk følge arbejdet og forandringerne i udsigten til Himmelbjerget.

Kontakt

Tårnkomiteen: Bestyrelsesformand, Peter Busck, info@himmelbjerget.dk

Naturstyrelsen: Skovrider, Søren Hald mobil: 22 88 99 90, shd@nst.dk