Åbent hus på Naturcenter Herstedhøje

Naturstyrelsen byder igen velkommen til en dejlig dag mellem træerne i den lysegrønne Vestskov. Det er søndag den 26. maj fra kl. 10 til kl.15.

Dagens mange tilbud og aktiviteter arrangerer Naturstyrelsen i samarbejde med Frederiksberg Kommune, Skov-, Natur- og Friluftsværkstedet, rideklubben Hrimnir en fåreklipper, og flere andre dygtige folk.

Det bliver en dag, hvor du kan få mulighed for mange oplevelser, så du vil føle dig rigtig træt og underholdt, når dagen er forbi. ”Der vil være noget for alle aldre og for alle behov” lover Henrik Søfeldt Jørgensen fra naturcenteret.

Naturcenteret inviterer dig til at fange haletudser, guldsmedelarver, eller andre dyr i vandhullet. Du vil få mulighed for at snitte fine ting i nyfældet træ, hygge med bål, hilse på levende får og opleve dem blive klippet, eller måske en træktur på en hest kan friste de modige.

Vi håber, at rigtig mange vil besøge os i år til en dejlig dag på naturcenteret”, fortæller Henrik Jørgensen.

Det er helt gratis at være med, dog tager Hrimnir et mindre beløb for et træktur, som støtte til deres rideklub.

Du møder bare op på: 
Naturcenter Herstedhøje
Herstedhøje Allé 1
2620 Albertslund

Det er lige ved foden af den store kunstige bakke, Herstedhøje.