Tid: lørdag d. 1. juni 2024 kl. 8-14
Sted: Badesøen ved Græm Strand. Der vil være skiltet fra Husby Kirke, Græmvej 1, 6990 Ulfborg. Parkering på p-pladsen ved Græm Strand.
Arrangementet er ét af 750 arrangementer, der afholdes i anledning af Holstebros 750 års byjubilæum.
Under arrangementet vil der blive afholdt et offentligt brugerrådsmøde, hvor der bl.a. skal vælges ét medlem til brugerrådet.
Fra morgenen af kan du komme med DOF på fugletur. Senere på dagen vil Æ Skurrehat og Naturstyrelsen se på effekter af græsningsprojektet i Husby, og over middag kan du høre mere om skovdriften i den kommende naturnationalpark.
På pladsen ved Badesøen vil Sct. Georgs Gilderne og Naturstyrelsens naturvejledere arrangere aktiviteter og oplevelser for store og små – og der vil være bål med mulighed for pandekager, snobrød og bålkaffe. Man vælger selv hvilke aktiviteter man ønsker at deltage i. Medbring selv frokost – der er mulighed for at grille m.v.
Alle er velkomne – og arrangementet er gratis.
Dagens program
- 8.00-8.15 Velkomst v. Bo Jonø, Æ Skurrehat og skovrider Poul Ravnsbæk, Naturstyrelsen Vestjylland
- 8.15-9.15 Bliv klogere på fuglelivet i Husby Klitplantage. Fugletur omkring Badesøen. DOF
- 9.45-10.45 Hvad betyder græsningsprojektet i for naturen i klitlandskaber. Vandretur i den vestlige del af klitplantagen. Æ Skurrehat og Naturstyrelsen
- 11.15-11.45 Offentligt brugerrådsmøde med valg af repræsentant til Naturstyrelsen Vestjyllands brugerråd. Naturstyrelsen
- 12.00-13.00 Skovdriften i den kommende naturnationalpark. Naturstyrelsen
- 9.00-14.00 Aktiviteter og bål på pladsen ved Badesøen. Sct. Georgs Gilderne og Naturstyrelsen
Pladsen lukker kl. 14 – VEL MØDT!
Yderligere information: Kristian Hauskov, Naturstyrelsen – 91 32 95 53 eller Bo Jonø, Æ Skurrehat – 40 11 22 73