Hvorfor fælder vi træer i skoven?
Man har høstet af skovens træressourcer i flere tusinde år. I starten til brændsel, og senere til brug for de første hyttebyggerier, høst af løv-hø til husdyr mm.
Langt hen af vejen tjener hugsten de samme formål i dag. Træer fra de første udtyndinger i ung skov, anvendes som brændsel i private hjem, eller som flis i kommunale varmeværker. Når træerne bliver større og ældre, anvendes de som konstruktionstræ i byggerier, flotte plankegulve, kvalitetsmøbler mm.
Der naturligvis også en økonomisk vinkel. Hugsten i vores skove bidrager med en ikke ubetydelig del til alle de øvrige tiltag, vi laver til gavn for skovens brugere.
Men vi hugger også træer for at pleje vores skove. Når man eksempelvis etablerer en ny egeskov planter vi 4500 træer pr. hektar (en hektar er et kvadrat på 100*100 meter). Når egeskoven 150 – 200 år senere er moden, står der ca. 15 træer tilbage pr. hektar. I mellemtiden er der løbende fortaget tyndinger for at sikre de tilbagestående træer lys og luft nok til at blive stabile og samtidig have en god kvalitet. Det er lidt de samme principper som når man tynder sine radiser og gulerødder hjemme i køkkenhaven.
Hvordan planlægger vi, hvor vi skal skove?
Eksemplet med egeskoven var for at illustrere principperne for hugsttiltag i løbet af en trægeneration. Virkeligheden er naturligvis meget mere kompleks. Vi ønsker en langt mere varieret skov på et givent areal; flere træarter i blanding, og med en variation i alder og størrelse.
Der er således mange overvejelser at gøre sig ved planlægning af hugsten:
- Træart: Nogle træarter vokser godt i tæt bestand og skygge (eksempelvis bøg), andre vil gerne have lys og luft (eksempelvis eg) – vi taler i fagsproget om ”lys- og skyggetræer”.
- Skovens fremtidige formål: Mange af vores løvskove skal fremover drives ikke-kommercielt, eller ”u-rørt” som vi populært kalder det. Her kan vi have et ønske om at skabe variation med vores hugst – det vil sige, at have bevoksninger, der er tætte og mørke, og andre steder hugge hårdt for at skabe lys og luft. I de plantager og skove, hvor skovdriften derimod skal opretholdes, ønsker vi at dyrke skoven naturnært ved, i størst muligt omfang, at lade skoven forynge sig selv i modsætning til at plante. Her bruger vi hugsten til at styre lyset, der af afgørende for omfanget af den naturlige foryngelse.
Hvad gør vi inden en skovning?
De fleste skovningstiltag udføres i dag med maskiner, der rask væk håndterer træer, der er 60-70 cm tykke. Men de største og ældste bøge- og egetræer, skoves fortsat af en skovarbejder med motorsav. Fælles for alle skovninger er, at alle arealer inden hugst gennemgås for de ting, vi skal ”passe på”. Det kan for eksempel være sjældne planter, vådområder, padder, svampe og fugle mm.
Lidt tal….
I Naturstyrelsen Sønderjylland skover vi i år 50.000 m3 træ. Det svarer til at 1600 lastbiler kører ud af skovene med brænde eller flis til energi og varme, eller med større planker og kvalitetstræ til videre forarbejdning på et af de danske savværker.
Halvdelen af denne mængde, kommer fra forberedende skovninger i kommende u-rørte skove. Den resterede del kommer fra skovninger i vores naturnært drevne plantager.
Alt efter træart og jordbund vokser en skov årligt med ca. 10-20 m3 pr. hektar. Fordeler vi årets hugst ud på det samlede bevoksede skovareal i Sønderjylland svarer det til en årlig hugst på 5-6 m3 pr. hektar. Vi skover således betydelig under skovenes tilvækst, hvilket er helt bevist, idet vi ønsker varierede skove med mange gamle træer.
Lidt illustrationer….