Invitation til offentligt møde - mere naturgræsning på flyvestationen

 

Naturstyrelsen vil etablere mere naturgræsning på flyvestationen i form af en ny indhegning til kvæg. Kvæget skal som udgangspunkt gå der hele året, og være med til at gøre naturen mere varieret og bidrage til en højere biodiversitet. Arealet til græsning er ca. 35 ha og der vil fortsat være offentlig adgang. Naturstyrelsen forestiller sig, der vil gå ca. 10 køer i indhegningen.

Naturstyrelsen inviterer til et offentligt møde i form af en naturvandring, hvor man kan høre mere om planerne og baggrunden for udsætning af kvæg. Der er mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til planlægningsfasen, dvs. hvor skal der være låger, og hvor skal hegnet stå mere præcist.

Det offentlige møde finder sted mandag d. 28. oktober kl. 16-17. Mødested på hjørnet af Søhusvej og Perimetervejen (https://maps.app.goo.gl/ypfN5EbnM7Emaf9T7). Der er ingen parkeringsmulighed ved mødestedet; i stedet henvises til parkeringspladser ved Rema1000 eller Jonstrup Kirkegård ca. 5 minutters gang væk.

På vedhæftede kort fremgår skitse til hegnslinje og mødested.

Tilmelding er ikke nødvendig – og invitationen må gerne deles med andre interesserede borgere.

Husk fornuftigt fodtøj og påklædning passende til vejret.

Kan du ikke deltage, men har relevant input eksempelvis til, hvor der skal være låger, så send en mail til HST@nst.dk senest 4. november 2024.

 

På ovenstående kort fremgår en skitse af den planlagte hegnslinje (blå stiplet linje) samt markering af mødestedet d. 28 okt. kl. 16-17.