Vargårde Skov - Onsdag den 2. oktober kl. 15.00-16.30
Mødested parkeringspladsen på Vargårdevej, 6094 Hejls.
https://maps.app.goo.gl/vXWwuwWo4hP1xTLw6
Planen dækker Vargårde Skov og Grønninghoved Strandskov.
Naturstyrelsen Trekantsområdet inviterer til skovvandring i forbindelse med udlægningen af urørt skov.
Ved skovvandringen fortæller vi om rammerne for udlægningen af urørt skov. Hvad betyder det i praksis for dig, der besøger skovene. Hvad kan du opleve fremover, og hvad vil der blive mindre af.
Skovene bærer i dag præg af en skovbrugsmæssig naturnær drift. Derfor tager vi i en genopretningsperiode fat på at skabe en større variation af levesteder i skoven. Det kan f.eks. ske ved at genskabe naturlige vandforhold, lave flere lysninger i skoven, skabe mere dødt ved og døende træer, etablere arealer til afgræsning eller fjerne træarter, der ikke er hjemmehørende i Danmark. I den periode vil der også stadigvæk sælges træ fra skovene.
Der er ingen tilmelding. Bare mød op og husk tøj og sko efter vejret.