24 forvaltningsplaner færdiggjort – de sidste 7 er i høring

De sidste 7 planer er sendt i offentlig høring frem til 11. september 2025.

I juni 2025 satte Naturstyrelsen Sønderjylland det sidste punktum i arbejdet med de sidste syv forvaltningsplaner for urørt skov i enheden. Det drejer sig om følgende områder:

• Frøslev Mose
• Hytterkobbel, Slivsø, Kalvø m.fl.
• Bjergskov, Bøghoved og Hostrup Krat m.fl.
• Mjang Dam og Ketting Nor m.fl.
• Lerskov Plantage
• Kelstrup Plantage og Rode Skov m.fl.
• Skovene ved Kruså og Kiskelund Plantage.

Disse syv planer er nu – sammen med 33 øvrige planer – sendt i høring. Høringsperioden løber frem til 11. september 2025. Efterfølgende vil høringssvarene blive behandlet, før planerne kan endeligt godkendes. Yderligere information her: https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2025/juli/uroert-skov-store-forandringer-paa-vej-i-endnu-flere-statsskove

Et samlet løft af biodiversiteten

Med færdiggørelsen af de 24 planer har Naturstyrelsen Sønderjylland ydet et væsentligt arealmæssigt bidrag til den nationale indsats for urørt skov og de 75.000 ha udpegede arealer.

Op mod 200 forvaltningsplaner er over årene blive udformet, hvoraf de sidste 40 er i høringsprocessen nu, og alle forventes godkendt inden udgangen af 2025.

Implementeringen af Sønderjyllands godkendte 17 planer, som allerede har været i høring og er endeligt vedtaget, er sat i værks. Og man allerede nu se tegn på forandring i flere af skovene. Der bliver bl.a. gennemført skovninger af uønskede nåletræarter som sitkagran og tyndet ud i unge løvtræsbevoksninger for at skabe mere lys og plads i skovene.

 Disse indgreb skal give naturen bedre muligheder for at udvikle sig mere frit og skabe flere levesteder for dyr og planter.

Urørt – og så alligevel så ikke helt

Ved urørt skov, menes der at den kommercielle skovdrift ophører og naturen får forrang. Og selvom skovene overgår til urørt status, betyder det ikke, at de overlades helt til sig selv. Tværtimod iværksættes en række naturforbedrende tiltag, der understøtter de naturlige processer, som kendetegner naturskove. Det omfatter bl.a.:

• Lukning af grøfter for at genskabe naturlig hydrologi
• Opsætning af hegn og indførsel af græsning med husdyr
• Veteraniseringstiltag og skabelse af dødt ved, der skaber levesteder for svampe, insekter og fugle

Disse tiltag vil med tiden give skovene et mere naturligt præg med flere lysåbne arealer, fugtige lavninger, stående og liggende dødt ved samt spor af naturlige forstyrrelser – alt sammen til gavn for biodiversiteten og kommende generationer.

908 naturtiltag foreslået i Sønderjylland

I de 24 forvaltningsplaner for Naturstyrelsen Sønderjylland er der i alt foreslået 908 konkrete naturforbedrende aktiviteter, hvoraf 307 er hydrologiske tiltag, såsom grøftelukning. 83 tiltag handler om  græsning og dækker over 900 ha. Hertil kommer andre Biodiversitetstiltag, såsom veteranisering og skabelsen af dødt ved.

Tallene ovenfor omfatter ikke de skovningsaktiviteter, der gennemføres i overgangsperioden. I de udpegede løvskove ophører hugsten senest i 2030, mens nåletræsplantager har en længere udfasning frem mod 2050. Indtil da vil der fortsat være aktivitet i skovene, men med biodiversitet som det styrende hensyn.

Nedenstående tabel viser en total arealopgørelse over de udpegede arealer for urørt skov hos Naturstyrelsen Sønderjylland.