Indtil nu er området blevet slået med kratrydder med 1-2 års mellemrum, men kratrydningen efterlader et tykt lag græs, som kvæler en del af de lyskrævende urter og blomster. Græsningen vil derfor give mulighed for en større artsrigdom, og for at flere af de mange spændende kulturplanter, som findes på og omkring ruinen kan spire frem.
Klipperne omkring borgruinen rummer et af de artsrigeste plantesamfund i Danmark, hvilket tidligere er blevet kortlagt i et projekt støttet af 15. Juni Fonden. Mange af planterne er sjældne, eksempelvis enblomstret fladbælg, aksærenpris og liden sneglebælg. Gederne kan klatre på klippesiderne, og holde træer og buske i ave, så de sjældne planter kan trives.
Inde på selve borgruinen er der spændende kulturplanter, bl.a. lægeurter fra middelalderen, som har overlevet i området som ”levende fortidsminder,” og er med til at fortælle en del af områdets historie. Det er planter som alm. hjertespand, læge-kulsukker og bulmeurt. De kan have svært ved at konkurrere med græsset, og vil få gavn af fårenes græsning.
For at græsningen kan lade sig gøre, er der etableret en ny færist ved den ene adgangsvej til Hammershus, og en klaplåge ved adgangsvejen fra Hammershus Besøgscenter. Når der ikke er græsning på ruinen afmonteres klaplågen, og der lægges en plade over færisten.
Gederne kommer til at gå på ruinen frem til påske, mens vi i år forsøger at have får på i en kort periode på omkring en måned. Alt efter hvad erfaringerne bliver, kan det ske, at græsningsperioden i de efterfølgende år justeres og bliver med færre dyr i en længere periode. Dog kommer der maksimalt til at være græsning i perioden fra efterårsferiens afslutning og frem til påske, da det er her, der er færrest besøgende.