Vær med til at fastholde en god og stærk tradition 1. nytårsdag. Igennem mere end 30 år, har der været afholdt nytårstur i Haderslev Dyrehave. Det er en god måde, at tage aktivt hul på det nye år.
Nytårsturen har igennem mange år, været en tradition for mange at deltage i. Der er som regel mange gengagere, men nye deltagere kommer også til, for at opleve den gode stemning, krydret med fællesskab og motion på årets første dag.
Nytårsturen arrangeres af Naturstyrelsen Sønderjylland, bakket op af Danmarks Naturfredningsforening Haderslev.
Turen starter ved soluret i gårdspladsen på Nørskovgård ved Haderslev Dyrehave, hvor vi ønsker hinanden godt nytår, og Naturstyrelsen byder velkommen til årets nytårstur.
Der vil som altid være mulighed for at vælge imellem 2 ruter:
- Den traditionelle rute i Dyrehaven på ca. 2,2 km, med historier undervejs fortalt af Skovløber og Naturvejleder Jens-Jakob Fristed Sørensen.
- En lidt længere rute i Dyrehaven og rundt om Hindemade på ca. 6,5 km. hvor der vil være ledsager både forrest og bagerst.
Efter turen vil pejsestuen være åben, hvor alle interesserede kan komme ind og nyde sin medbragte kaffe/te og eventuelle rester af julebag.
Her vil det også være muligt, at få en snak med den lokale skovløber.
Tidspunkt: d. 1/1 2026 kl.13.30.
Mødested: Haderslev Dyrehave, Nørskovgårdvej 24, 6100 Haderslev.
Spørgsmål til turen rettes til:
Naturvejleder Jens-Jakob Fristed Sørensen,
Naturstyrelsen Sønderjylland.
Mobil: 20983584
E-mail: jejfs@nst.dk
Vel mødt til en god, hyggelig, og sund start på 2026!