Fussingø hovedgård blev oprettet i midten af 1500-tallet som afløser for hovedgården Gjandrup, der var brændt ned i 1534 under Grevens Fejde. Halvøen, hvor det første Fussingø opførtes, kaldes Gammelhave. Halvøens østlige del optages af et barokhaveanlæg, hvis endnu bevarede hovedstruktur i form af lindealléer og spejldam kan føres tilbage til 1700-tallet.
I slutningen af 1700-tallet blev Albret Skeels renæssancehus i Gammelhave revet ned til fordel for opførelsen af den nyklassicistiske hovedbygning fra omkring 1795 oppe ved avlsgården, som vi kender i dag. I dag markeres borgen i Gammelhave ved rester af fundamentet af hovedhuset samt det tilvoksede haveanlæg med gamle lindealléer og den runde spejldam yderst på halvøen.
Original 1 kort over Fussingø, opmålt 1787, opdateret 1815, viser barokhaveanlægget og de overstregne bygninger, der formegentlig var revet ned i 1815, hvor kortet er opdateret.
Træernes form og pleje er en del af det kulturhistoriske udtryk, der binder haveanlægget sammen og afspejler de æstetiske idealer, som var fremherskende for barokhaver.
Traditionen med at styne lind er en gammel form for træpleje og landskabsæstetik, som kendes fra danske herregårde, slotshaver og klostermiljøer helt tilbage til middelalderen. Skikken har rødder i europæiske landskabstraditioner, hvor styning og stævning af træer oprindeligt havde en praktisk funktion: at skaffe løv som vinterfoder til dyr og at udnytte grenene til bast, kurveflet og andre daglige formål.
Stynede lindetræer har derfor både haft en funktionel og en markant visuel betydning i herregårdsmiljøer. De tydelige, regelmæssige kroner skaber et harmonisk linjeforløb, som i Gammelhave fremhæver forbindelsen mellem ruinen, søen og de gamle alléer. At bevare dette udtryk gennem regelmæssig styning er derfor en vigtig del for at fastholde stedets historiske identitet som barokhaveanlæg.
Arbejdet udføres i vintermånederne, hvor lindetræerne er i hvile. Det reducerer stress for træerne og mindsker risikoen for svampesmitte. De enkelte træer stynes typisk med 7–12 års interval afhængigt af grenlængde og sundhed. Vedligeholdelsen her foregår med lift, motorsav og manuel sav for at sikre en præcis snitflade, og de grovere snit holdes så små som muligt for at fremme helingen.