Vælg din rute og oplev eventyret
Skoven har to markerede ruter, der byder på naturskønne oplevelser for enhver:
- Gul rute (2,9 km): Perfekt til en kortere, men stemningsfuld tur gennem skovens tidlige stadier og hvor man oplever landskabet rejse sig i bølgende bakker. Oksbøl Skov - Gul rute | udinaturen.dk
- Rød rute (5,8 km): Følg den røde rute nordpå, hvor du møder Oksbøl Gårds gamle have hvor E Slyng Sti går igennem, her møder du flere eksotiske træ- og buskarter som er med til at give skoven et spændende og magisk præg. Mod nord mødes man med Alsstien – en sti, der snor sig gennem et betagende sumpområde langs Nordborg Golfbaner. Rød Rute er en længere vandretur med varieret terræn, smukke udsigter og varierende oplevelser fra åbne overdrev, sumpede arealer, oversøiske arter og nyere skov. Oksbøl Skov - rød rute | udinaturen.dk
- Parkering: Kør efter Havnbjergvej 20, og hold bilen ved parkeringspladsen her. Følg stien mod øst, og man vil derfra fange både gul og rød rute.
Oplev dyrelivet og skovens vækst
Selvom skoven stadig er ung, er den allerede fyldt med fuglesang og dyreliv. Fra vildtet, der springer mellem træerne, til fugle, der bygger rede i de mindre træer og krattene – der er liv overalt! Gør en tur til Oksbøl Skov til en del af din vandretursportefølje, og kom tilbage år efter år for at følge skovens fascinerende forvandling.
Især, da skoven over de næste par år, vil blive udvidet med yderligere 30 ha, til fuld fornøjelse for mennesker og naturen! Det er bare lækkert!
Så, tag en pause fra januar stressen, snør vandrestøvlerne, og indhent evt. noget af nytårsforsættet, og nyd vintersolens magi under Oksbøl Skovs voksende trækroner!