For skovene i Hovedstadsområdet drejer det sig om at forvaltningsplanerne for nedenstående skove nu udgør grundlaget for forvaltningen af skovene de kommende år:
- Tokkekøb Hegn
- Ravnsholt og Sønderskov
- Geel Skov
- Bistrup Hegn
- Kongelunden og Fasanskoven
Under høringen modtog Naturstyrelsen mange høringssvar om forslagene til folde i hhv. Ravnsholt og ikke mindst Sønderskov.
Der blev fremsat mange argumenter for, hvorfor der i Sønderskov ikke skulle udsættes græssende kreaturer og sættes hegn rundt om skoven. Høringen bibragte ikke ny viden for Naturstyrelsen, men Naturstyrelsen vurderede alligevel, at man godt kunne gøre folden knap 8 ha. mindre uden, at det reducerer gevinsten for biodiversiten væsentligt. Konkret flyttes hegnslinjen således, at skovvejen Tivolivej holdes ude af folden og det samme gør skoven syd og øst for denne. Se vedlagte kort.
Naturstyrelsen vurderede samtidig planen om en stor fold i Ravnsholt opretholdes uændret.
I de øvrige skove er planerne også oprethold uændret.
Foldene til kreaturene vil blive realiseret i løbet af de kommende år. Naturstyrelsen vil holde offentlige møder om hver enkelt fold, når Naturstyrelsen går i gang med detailplanlægningen således, at det bliver muligt at indarbejde brugernes ønsker til den præcise hegnslinje og låger mv.
Oversigt over folde, som planlægges etableret eller udvidet efter høringen 4.10 til 29.11 2024
Der planlægges 1 ny fold i Ravnsholt, og udstrækningen er ikke ændret i forhold til høringen.
Folden i Sønderskov er reduceret med knap 8 ha efter høringen, idet det aht. friluftslivet er besluttet, at Tivolivej holdes ude af folden, og at skoven øst for Tivolivej ikke medtages i folden.Folden bliver derved ca 37 ha stor.
De nye folde er vist med mørkegrønt.
Tokkekøb Hegn: Der planlægges med 2 nye folde, og udstrækningen er ikke ændret i forhold til høringen.
De nye folde er vist med orange ramme og skravering i de røde cirkler.
Bistrup Hegn: Den nye fold er vist med orange ramme:
Fasanskoven: Den nye fold er vist med orange ramme.
Da Kalvebod Fælled er udpeget til bynær naturnationalpark vil etableringen afvente udarbejdelsen af planen for naturnationalparken.
Det er Naturstyrelsens vurdering at biodiversiteten vil blive bedre med græssende kreaturer.
Sønderskoven har gennem mange år haft til formål at producere træ, og er derfor indrettet og beplantet med det formål med den tilføjelse, at der de sidste 50 år har været stigende fokus på at skoven også skal være et rekreativt areal med den spændende natur. Som urørt skov stopper træproduktionen, og det betyder at skoven vil ændre sig betydeligt – dog langsomt. Uden græsning vil skoven blive domineret af bøg og ær og næsten uden lysåbne arealer bortset fra der, hvor der er vand (søer og moser). Dvs alternativet til ”folden” er ikke skovens nuværende udseende /indretning – og det er alle borgere vist ikke opmærksom på.
Skoven får et andet udtryk ved, at det bliver en skov med græssende kreaturer, og det vil hjælpe med at bevare de §3 beskyttede naturtyper, der er i skoven. De skal nemlig bevares og må ikke springe i skov.
Grunden til at biologerne anbefaler kreaturer er bl.a. at de er tungere end rådyr. De spiser mere og deres ”fodspor” vil ofte blotte mineraljorden, så urter og buskes frø bedre kan så sig. Det er også gode til at spise små træer og buske og på den måde holde skoven lysåben i mindre områder. Rådyrene er mindre og nipper lidt hist og her og forhindrer ikke, at arealet springer i skov.
Et kreaturhegn holder ikke rådyr, dåhjorte eller kronhjorte ude af skoven, de hopper over hegnet. Grævling og ræv kravler under den laveste tråd, så hegnet vil ikke direkte påvirke de vilde dyr.
Man skal være opmærksom på at en bøgeskov i produktion (på f.eks. 80 år) og som mange borgere synes er meget flot – særlig i april, når skovbunden er dækket af anemoner ikke giver levesteder for særlig mange dyr og planter. Mange biologer kalder sådan en skov for en ‘bøgeørken’, fordi denne form for natur kun tilgodeser få arter. Grunden til dette er, at bevoksningerne har samme alder og art, og vores natur/arter mangler variation og naturlige dynamikker. Det sidste kan de græssende kreaturer være med til at sikre. (spurgt til bruden og de grønne frøer og om det bliver et bedre miljø for dem).
Regeringen har besluttet, at man i en 6 årig periode efter forvaltningsplanen er vedtaget skal lave en naturgenopretning ved at gøre skoven vådere ved at stoppe grøfter (hvis det er muligt) fjerne fremmede træarter (plantet af produktionshensyn) og gøre skoven mere rodet ved at fælde træer og lade dem ligge eller såre dem, så de bliver stående dødt ved. Så de første år efter forvaltningsplanen er vedtaget kan der være stor aktivitet i skoven. Det kan oplyses at der ikke er planer om at genskabe større vådområder i Sønderskoven, idet ikke kan gøres uden at påvirke naboerne.