Himmelbjergtårnet fylder 150 år: Et historisk vartegn fejres

Hurra, Himmelbjergtårnet har fødselsdag! Med Tårnkomiteen som vært markeres jubilæumsåret med aktiviteter og events.

For 150 år siden blev Himmelbjergtårnet opført som mindesmærke for Kong Frederik 7. - som tak for at have givet danskerne Grundloven og demokratiet.

Tårnet, der ligger på Naturstyrelsens arealer og ejes af Tårnkomiteen, har gennem årene været et populært udflugtsmål for både turister og lokale, som ønsker at nyde den fantastiske udsigt over det søhøjlandske landskab. 

I anledning af tårnets jubilæumsår vil der i 2025 afholdes forskellige arrangementer og aktiviteter på Himmelbjerget. Blandt andet inviterer Tårnkomiteen til en stor folkelig fødselsdagsfest fredag den 6. juni. 

Se hele programmet og hvordan du får billet til festen på Tårnkomiteens hjemmeside: himmelbjerget.dk

Stier og formidling på Himmelbjerget har fået et løft

Naturstyrelsen har netop udbedret flere af de afmærkede rundture omkring Himmelbjerget. Det gør den populære attraktion lettere tilgængelig for vandrere på blandt andet Lynghedeturen, Bjergturen og Stigballeturen. 

Desuden er skilte- og infotavler i området blevet opdateret, så det er lettere at finde rundt imellem de mange forskellige ruter.  

Himmelbjergruten, som løber igennem området, har også fået nye skilte for at signalere, at den er en del af Gudenåstien. Gudenåsti-projektet er støttet af Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden. Bag projektet står de otte Gudenåkommuner og Naturstyrelsen.

De nye skilte og renoverede stier løfter den samlede oplevelse af en tur til Himmelbjerget.

Planlæg dit besøg til Himmelbjerget

udinaturen.dk får du konkrete oplysninger om fx vandreruter, information om hvor du må parkere og overnatte og meget mere.

Læs mere om Himmelbjerget i Naturstyrelsens naturguide: Himmelbjerget og Slåensø