Hvis man spotter orangeklædte ”brandmænd” i Nørlund Plantage de kommende dage, så er der ingen grund til alarm. Naturstyrelsen laver nemlig kontrollerede afbrændinger i området for at pleje heden.
Når heden brændes af, er det kun det øverste lag, der afbrændes. Derved fjernes lyngen, som mange steder i området enten er død eller hårdt angrebet af lyngens bladbille. Ny lyng begynder at spire både fra roden og som frø. Afbrændingen fjerner også krat og små træer, som med tiden ellers ville udvikle sig til skov. Desuden fjernes en del af de ophobede næringsstoffer fra arealet, og det giver bedre vilkår for de nye lyngplanter, og andre dværgbuske og urter, der er karakteristiske for lyngheden.
Af hensyn til dyrelivet brænder Naturstyrelsen heden i det tidlige forår. Man afbrænder typisk store hedearealer i mindre partier for at fremme en hurtig genindvandring af de karakteristiske planter og dyr.
Vejret bestemmer
Det er vejret, der afgør, hvornår tændstikkerne kan stryges. Der skal dels være nogle dage med tørvejr, og dels skal vinden ikke være for kraftig, for så er ilden svær at styre.
”Vi sidder jo her i foråret og kigger på vejrudsigter en uge frem og forsøger at planlægge de her hedeafbrændinger, men tit må vi aflyse igen. Men nu ser prognosen lovende ud de kommende dage,” siger Malene Qvistgaard, projektleder hos Naturstyrelsen.
Hedeafbrændingen foregår ved at man først laver et brandbælte rundt om området. Når arealet er sikret med passende brandlinjer, kan ilden slippes løs - herefter vil et delområde hurtigt brænde til ende. Så snart røgen lægger sig, kan skovarbejderne fortsætte til næste areal.
Yderligere oplysninger
Projektleder Malene Qvistgaard, tlf. 25 27 63 60, mail maqui@nst.dk
Afbrænding af heden
Heden skal udnyttes
Afbrænding af hede er en ganske almindelig disciplin inden for naturpleje.
I gamle dage sendte bonden får og kreaturer ud og græsse på heden. Og lyngen blev slået og bragt hjem til gården i form af foder til dyrene. På den måde blev heden udpint og lyngen holdt ung. Bonden brændte også heden af engang imellem, da han vidste, at foderværdien i den unge lyng, som kommer efter afbrændingen, er langt højere end i den gamle lyng.
Denne praksis ophørte for 50-100 år siden. I dag indgår heden ikke i landmandens drift. Derfor er Naturstyrelsen nødt til at pleje heden. Ophører plejen vil heden overtid blive til skov.
Dyrelivet på heden
Mange insekter, planter, fugle og dyr har heden som leve- og yngleplads.
Hjejlen var før i tiden en meget almindelig fugl på heden. Den kræver store arealer med meget lave planter. I dag er hjejlen meget sjælden som ynglefugl. Tinksmeden er en anden fugl, som kun yngler i de store hedeområder.