Hunde har angrebet fåreflok på Naturstyrelsens arealer på Falster

To hunde angreb mandag morgen en fåreflok på Falster.

To hunde angreb tidligt mandag morgen en fåreflok i Listrup Lyng ved Hannenov-Ovtrup Skov.

Fårene græsser på Naturstyrelsens arealer, som er forpagtet af fåreejeren. Flokken tæller cirka 170 dyr.

Flere af fårene er desværre døde, heraf er nogle blevet aflivet som følge af angrebet.

En stor del af dyrene flygtede ind i skoven under hundeangrebet. Hovedparten er fundet igen. Der kan være få dyr, der stadig befinder sig i området uden for indhegningen.

Ser du et får udenfor hegn i Hannenov-Ovtrup Skov, kan du kontakte Naturstyrelsen Storstrøm på 22 49 65 75.

Hundene blev indfanget af Naturstyrelsen sammen med fårenes ejer, og politiet blev tilkaldt.